USA’s forsigtige linje over for Iran: Undgår eskalation, men truslerne fortsætter

Ved et pressemøde i Pentagon i går, efter Irans angreb på De Forenede Arabiske Emirater, fastslog USA’s øverste militære leder, generalstabschefen, at Irans handlinger var 'under tærsklen for at genoptage større kamphandlinger'.

Dette signalerer en bevidst tilbageholdenhed fra amerikansk side. Washington forsøger tilsyneladende at sikre skibstrafikken gennem Hormuzstrædet uden at blive trukket ind i en direkte militær konfrontation, på trods af Irans provokationer.

Irans udenrigsminister advarede samtidig USA og De Forenede Arabiske Emirater mod at lade sig 'trække ind i en ny konflikt af ondsindede aktører'.

Analysen: Den amerikanske tilbageholdenhed bliver imidlertid fortolket anderledes af The New York Times, der skriver om 'Hvide Hus insisterer på, at Iran-krigen er slut – selv mens missiler flyver'. Artiklen antyder, at amerikanske embedsmænd er urealistiske i deres vurdering af situationen.

Præsident Donald Trump havde tidligere gjort det klart, at en blokering af Hormuzstrædet ville blive betragtet som en overtrædelse af våbenhvilen. Men som ofte i international politik er tingene sjældent enten/eller. Udmeldinger kan også være en del af forhandlingstaktik.

Det er formentlig positivt, at Trump nu distancerer sig fra tidligere mål som regimeskifte i Iran, og at administrationen tilsyneladende ønsker at undgå en langvarig konflikt. Alligevel kom der i går en ny udmelding fra præsidenten: Hvis Iran ikke overholder tidligere aftaler, 'begynder bombningerne'.

En bemærkelsesværdig udvikling, der igen viser, hvor svært det er at analysere en strategi, der tilsyneladende skifter fra dag til dag.

Ny front i krigen mod antidepressiva

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. har netop lanceret en offensiv mod antidepressiva som Zoloft, Lexapro og Prozac. Kennedy, der tidligere har været kritisk over for psykoaktive stoffer, vender nu sin opmærksomhed mod SSRI-præparater, som anvendes af omkring en ud af seks amerikanske voksne.

Især kvinder i alle aldersgrupper er hyppige brugere af disse lægemidler. Anvendelsen er steget markant de seneste år – fra omkring 13 procent i perioden 2015-2018 til over 16 procent i dag. Blandt både teenagere og voksne er brugen af SSRI’er steget med næsten 400 procent siden slutningen af 1980’erne, ifølge en undersøgelse fra 2011.

Kennedys begrundelse: 'Psykiatriske lægemidler har en plads i behandlingen, men de bør ikke længere være det automatiske valg. De skal betragtes som ét blandt flere behandlingsmuligheder, der anvendes med fuld åbenhed og med en klar plan for, hvornår de kan seponeres.'

Bivirkninger, som Kennedy og mange brugere har påpeget, omfatter blandt andet vægtøgning, nedsat seksuel lyst og følelsesmæssig afstumpning. Kritikere frygter imidlertid, at en skærpet regulering af SSRI’er kan føre til, at flere patienter bliver henvist til alternative – og potentielt mindre effektive – behandlingsformer.