Den 24. april 1963 blev en historisk dag for religionsfrihed og individets rettigheder i USA. På dette tidspunkt behandlede landets Højesteret sagen Sherbert v. Verner, som senere skulle blive en afgørende præcedens for beskyttelsen af religiøse minoriteters rettigheder.
Sagen drejede sig om Adele Sherbert, en syvendedagsadventist, der blev afskediget fra sit job, fordi hun nægtede at arbejde på sin helligdag, lørdag. Efter afskedigelsen blev hun nægtet arbejdsløshedsunderstøttelse af South Carolinas arbejdsministerium, da hun ikke var tilgængelig til arbejde på alle ugens dage. Sherbert anlagde herefter sag mod staten, idet hun hævdede, at hendes religiøse overbevisning var blevet krænket.
Højesteret afgjorde med enstemmighed i hendes favør. Domstolen fastslog, at staten ikke havde ret til at diskriminere borgere på grund af deres religiøse overbevisninger eller praksis. Dommen slog fast, at enhver indgriben i en persons religiøse praksis krævede en væsentlig statslig interesse og måtte være den mindst indgribende løsning.
Sherbert v. Verner blev dermed en hjørnesten i amerikansk retspraksis og lagde grundlaget for senere sager vedrørende religionsfrihed, herunder Employment Division v. Smith (1990) og Burwell v. Hobby Lobby (2014). Dommen understregede, at individets religiøse frihed vejer tungere end statens generelle regler, medmindre staten kan påvise en tungtvejende grund til indgrebet.
Sagen er stadig relevant i dag og tjener som en påmindelse om vigtigheden af at beskytte minoriteters rettigheder i et samfund, der konstant udvikler sig.