Økonomer indrømmer: AI kan true flere jobs end først antaget

I årevis har økonomer været blandt de få faggrupper, der med skepsis har forholdt sig til hypen omkring kunstig intelligens (AI) og dens evne til at overtage menneskelige job. Den hidtidige konsensus lød, at AI formentlig ville forstyrre arbejdsmarkedet, men ikke udslette det fuldstændigt. Historiske eksempler som automatiserede hæveautomater, der ikke afskaffede bankassistenter, blev ofte fremført som bevis på, at ny teknologi sjældent revolutionerer hele brancher.

Men nu viser en omfattende undersøgelse fra Federal Reserve Bank of Chicago, Forecasting Research Institute (FRI) og flere topuniversiteter, at økonomernes holdning er under forandring. Undersøgelsen, der inddrager 69 økonomer, 52 AI-eksperter og 38 såkaldte "superforudsigere" – en gruppe af analytikere med ekstraordinær præcision – afslører, at flere nu indregner ekstreme scenarier med AI-drevet jobautomatisering i deres modeller.

Resultaterne tegner et mere dystert billede end tidligere antaget. Alle tre grupper forventer betydelig fremgang inden for AI inden 2030. Samtidig er der enighed om, at hurtigere AI-udvikling sandsynligvis vil føre til lavere beskæftigelse på tværs af erhverv.

Økonomerne vurderer, at der er en 47% sandsynlighed for "moderat" AI-fremgang inden 2030. I dette scenarie vil AI kunne drive halvautonome forskningslaboratorier, skrive højkvalitetsromaner og gennemføre komplekse projekter med menneskelig opsyn. Derudover er der en 14% sandsynlighed for "hurtig" AI-fremgang, hvor systemerne kan gennemføre års forskning på få dage, producere medieindhold i Grammy- eller Pulitzer-kvalitet og fungere med en ledelsesmæssig autonomi svarende til en direktør.

Når det kommer til jobtab, forventer økonomerne en gennemsnitlig nedgang på 1,6 procentpoint i arbejdsstyrkeandelen (LFP) inden for de næste fem år. LFP, som måler andelen af den erhvervsaktive befolkning, ligger i øjeblikket på 61,9%. I det hurtige AI-scenarie forventes LFP at falde til 59,3% inden 2030 – det laveste niveau i mere end 50 år.

Robert Seamans, økonom ved New York University og medforfatter til undersøgelsen, understreger behovet for politisk handling:

"Der er nu så meget fokus på dette emne, at vi som land bør begynde at diskutere, hvilke politikker der gør sig gældende i en verden, hvor arbejdsmarkedet og karriereveje forandrer sig markant inden for de næste to til fem år."

Alligevel er der ingen enighed om, at vi bevæger os mod en dystopisk fremtid. Forskerne påpeger, at historiske perioder som tiden før Anden Verdenskrig også var præget af økonomisk ulighed og strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet. Papiret konkluderer dog varsomt, at "ulighed i formuer og indkomster sandsynligvis vil stige betydeligt" som følge af AI-udviklingen.