Anmeldelse: 'A Storied Life: Tabitha' – et puslespil med begrænset kreativitet

A Storied Life: Tabitha er et nyt spil, der lover en blanding af pakke-elementer som i Unpacking og den frie fortælling fra visuelle romaner. Men hvad man får, er en oplevelse, der minder om Mad Libs – med stramme regler og en risiko for meningsløse historier. Det er et puslespil, men snarere end kreativ udfoldelse handler det om at følge faste stier og temaer.

Spillets handling følger Tabitha Kettlewell, som netop er død. Du bliver sat til at rydde op i hendes hjem og opdager hurtigt et brev fra en forlægger og et gennemvædet manuskript. En udgiver var interesseret i at udgive Tabithas selvbiografi, men da den er i en så dårlig stand, bliver det din opgave at udfylde hullerne ved at redde bestemte genstande, mens du smider resten ud eller sælger dem på auktion.

Hver dag følger en fast struktur: Du går ind i et rum, hvor du kan redde mellem 1-4 genstande til at tage med hjem i en kasse. Resten sælges på auktion for at finansiere din avatars ferie efter spillets slutning. Hver genstand fylder en bestemt plads på et gitter, hvilket påvirker, hvad du kan redde. Der er også skrøbelige genstande og vægtbegrænsninger, men du kan beskytte dem med bobleplast og pakkebånd – eller aktivere tilgængelighedsindstillinger for ubegrænset emballage.

Nogle gange finder du en nøgle, der åbner låste skabe eller døre. Når du er færdig for dagen, tager du kassen med hjem og modtager 1-5 sider af en Mad Libs-lignende historie, hvor du bruger fire nøgleord knyttet til de redede genstande til at afslutte kapitlet.

Selvom spillet ligner en simulation, er det i virkeligheden et puslespil. Hver dag følger en præcis struktur, og der er ingen afvigelser. På Nintendo Switch kan du zoome ind for bedre at se genstandene, men nogle elementer – som små nøgler – kan stadig være svære at gribe, især i håndholdt tilstand. Ligeledes kan visse bevægelser med triggerknapperne føles besværlige.

Spillets største udfordring er dets mangel på kreativ frihed. Selvom det er underholdende at udforske Tabithas hjem og opdage skjulte genstande, er spilleren konstant begrænset af reglerne. Historien, der genereres ud fra de redede genstande, kan blive meningsløs, hvis man ikke følger de forudbestemte temaer. Det er ikke et dårligt spil, men det kræver, at man accepterer dets begrænsninger for at nyde det.

Fordele og ulemper

• Fordele: Smukt design, interessant koncept og en unik tilgang til fortælling.
• Ulemper: Begrænset kreativitet, til tider frustrerende kontrol og en historie, der kan blive meningsløs.

Fazit

A Storied Life: Tabitha er et spil for dem, der holder af struktur og puslespil med klare regler. Hvis du leder efter en fri og kreativ oplevelse, vil du sandsynligvis blive skuffet. Men for dem, der sætter pris på en udfordring inden for rammerne, kan det være en interessant og underholdende rejse gennem Tabithas arv.