Betalt barselsorlov er mere realistisk end du tror – her er hvorfor

USA er et af blot få lande i verden, der ikke tilbyder nybagte forældre garanteret betalt orlov. Det betyder, at de fleste familier må klare sig med ubetalt orlov, feriedage eller slet ingen pause. Kun én ud af fire privatansatte har adgang til betalt orlov, og blandt lavtlønnede er tallet næsten nul. Alligevel er der en udbredt opfattelse af, at amerikanerne ikke interesserer sig nok for forældre til at løse problemet.

Men sandheden er, at betalt barselsorlov har haft bred tværpolitisk opbakning i årtier. Udfordringen ligger ikke i manglende vilje, men i den måde, lovgivningen er blevet formuleret på.

Problemet med den nuværende model

I over 30 år har USA forsøgt at løse problemet ved at binde barselsorlov sammen med en bredere pakke for medicinsk og plejende orlov. Denne tilgang har imidlertid vist sig at være en politisk blindgyde. Den omfattende lovgivning ekskluderer mange nybagte forældre på grund af arbejdshistorik-krav og erstatter ikke nok indkomst til, at lavindkomstfamilier kan benytte sig af retten. Desuden er prisen på den omfattende pakke så høj, at den sjældent kommer igennem Kongressen.

En mere målrettet lovgivning om ren barselsorlov ville have langt større chance for at blive vedtaget. Det ville også sikre, at flere familier med små børn kunne få glæde af ordningen. I modsætning til USA har de fleste andre lande startet med simple barselsbeskyttelser og udvidet dem over tid – eksempelvis med orlov til fædre, sygepleje og pleje af syge familiemedlemmer.

Hvorfor er USA fanget i dødvandet?

Den nuværende tilgang stammer tilbage fra 1993, hvor en bred koalition af handicaporganisationer, feminister, seniorgrupper og fagforeninger samarbejdede om at få vedtaget Family and Medical Leave Act (FMLA). Loven garanterer op til 12 ugers ubetalt, jobbeskyttet orlov, men Demokratene har siden forsøgt at gøre den til betalt orlov. Den seneste version fra 2025 er den mest omfattende hidtil og inkluderer blandt andet orlov til pleje af stedbarnebarn og ægtefælle til en søskende, samt orlov for overlevende efter stalking eller seksuelle overgreb.

Selvom hensigten er god – at definere alle de situationer, hvor mennesker har brug for støtte – gør den omfattende lovgivning den endnu dyrere og sværere at gennemføre. Det er en strategisk politisk beslutning, som både fortalere og Kongressen har fastholdt i årtier.

En ny vej frem

Republikanere har tidligere bakket op om forskellige forslag til betalt orlov, og røde stater har for nylig udvidet ordninger for statsansatte efter Dobbs-afgørelsen. Der er desuden aktive tværpolitiske arbejdsgrupper i begge kamre. Løsningen ligger derfor ikke i at droppe idéen, men i at ændre tilgangen.

I stedet for at forsøge at løse alle sociale problemer på én gang, bør USA lade sig inspirere af andre lande og starte med en simpel, målrettet barselsorlov. Derefter kan man udvide ordningen gradvist, når den politiske vilje og økonomiske midler er til stede.