Boligmarkedet skifter magtbalance: Her er de stater med mest og mindst udbud lige nu

Magtbalancen vender i boligmarkedet

Siden den nationale boligboom under pandemien toppede i 2022, har magtbalancen mellem boligsælgere og -købere langsomt forskudt sig. Mens sælgere tidligere havde overtaget, vender markedet nu gradvist tilbage til en mere ligevægtig tilstand. Denne udvikling varierer imidlertid betydeligt mellem delstaterne.

Udbuddet stiger – men ikke overalt

Nationale tal viser, at det samlede udbud af boliger er steget med 4,6% fra april 2025 til april 2026 ifølge Realtor.com. Til sammenligning var stigningen på 30,6% året før. Væksten i udbuddet er dog aftagende, hvilket tyder på, at markedet stabiliseres.

På trods af den generelle stigning er det nationale udbud stadig 11,8% lavere end i april 2019, før pandemien. Nogle delstater, især i Midtvesten og Nordøsten, oplever fortsat en relativt stram boligmarkedssituation.

Delstater med størst og mindst udbud

En gennemgang af år-til-år ændringer i aktivt udbud viser store forskelle mellem delstaterne:

• Størst stigning: Delaware (+100%), New Hampshire (+80%) og Vermont (+75%) topper listen over delstater med den største stigning i aktivt udbud.
• Størst fald: Florida er den eneste delstat, hvor udbuddet er faldet år-til-år (-12%), hvilket afspejler de svageste regionale markeder de seneste to år.
• Stabile markeder: Delstater som Texas, Georgia og North Carolina oplever fortsat en moderat stigning i udbuddet, men væksten er langsommere end tidligere.

Historisk udvikling i udbuddet

Sammenligning af aktuelle tal med tidligere år viser den dramatiske udvikling siden pandemien:

• April 2017: 1.198.424 boliger til salg
• April 2019: 1.137.198 boliger (før pandemien)
• April 2021: 435.663 boliger (pandemiboomens højdepunkt)
• April 2023: 562.966 boliger
• April 2025: 959.251 boliger
• April 2026: 1.002.935 boliger

Hvis den nuværende vækstrate fortsætter, vil udbuddet nå 1.046.619 boliger i april 2027. Dette er dog ikke en forudsigelse, men en beregning baseret på den aktuelle udvikling.

Hvad betyder dette for boligpriserne?

Generelt gælder det, at delstater med en betydelig stigning i udbuddet over niveauet fra 2019 har oplevet en blødere prisudvikling eller direkte prisfald de seneste 47 måneder. Omvendt har delstater med fortsat lavt udbud oplevet mere robuste prisstigninger.

Konklusion: Markedet stabiliseres, men uligheden består

Mens det nationale boligmarked viser tegn på stabilisering med aftagende vækst i udbuddet, er der fortsat store regionale forskelle. Købere har generelt fået mere magt, men i visse områder, især i Midtvesten og Nordøsten, er markedet fortsat præget af mangel på boliger. Denne skævfordeling vil sandsynligvis fortsætte i den nærmeste fremtid.