Fremmed komet stammer fra et ekstremt koldt område i rummet

I slutningen af 2025 opdagede astronomer en sjælden interstellar komet, der passerede gennem vores solsystem. Objektet, kendt som 3I/ATLAS, blev først observeret i juli, da den befandt sig inden for Jupiters bane. I øjeblikket er kometen halvvejs mellem Jupiter og Saturn og fjerner sig stadig længere væk fra Solen.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA’s rumfartøj Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE) fangede et billede af 3I/ATLAS den 5. november 2025, da kometen befandt sig 64 millioner kilometer fra rumfartøjet. Observationerne er en del af en omfattende undersøgelse af interstellare objekter, hvor forskere har analyseret kometens kemiske sammensætning, herunder de gasser, der fordamper fra dens overflade og danner dens koma og hale.

Enestående opdagelse: Kometer fra fjerne egne af galaksen

For første gang nogensinde har forskere målt forholdet mellem tungt hydrogen (deuterium) og almindeligt hydrogen i vandet fra en interstellar komet. Resultaterne viser, at forholdet er 30–40 gange højere end i objekter fra vores eget solsystem. Dette tyder på, at 3I/ATLAS blev dannet i et langt koldere miljø end det, der herskede under dannelsen af vores solsystem.

»Det er svært at fastslå præcis, hvor disse objekter kommer fra. Vi ved, at de er dannet i forskellige dele af galaksen, men det er udfordrende at forbinde vores målinger med deres oprindelse. Målinger som disse, der viser forholdet mellem deuterium og hydrogen i vand, er blandt de bedste redskaber til at forstå, hvordan de blev dannet og udviklet sig,« siger Luis E. Salazar Manzano, hovedforfatter på undersøgelsen og ph.d.-studerende ved University of Michigan.

Vandets rolle i dannelsen af solsystemer

Vand er udbredt i universet og findes i fjerne galakser såvel som i stjernedannende tåger. Men vandet kan variere i sammensætning: tungt vand, halv tungt vand og almindeligt H₂O. I de kolde molekylære skyer, hvor stjerner dannes, fremmer de lave temperaturer en kemisk reaktion, der øger mængden af deuterium (D) i forhold til almindeligt hydrogen. Dette deuterium binder sig derefter til hydrogen og oxygen og danner halv tungt vand (HDO).

Ved at måle mængden af halv tungt vand i forhold til almindeligt vand i et objekt kan forskere beregne forholdet mellem deuterium og hydrogen (D/H) og dermed afsløre de fysiske forhold, hvor vandet blev dannet. Tidligere har astronomer foretaget lignende målinger på unge stjerner, planetdannende skiver, kometer i vores solsystem og meteoritter, samt Jordens oceaner.

»Det fundamentalt vigtige ved interstellare objekter er, at de er fysiske rester af dannelsen af et andet planetsystem. De kan give os uvurderlige ledetråde til, hvordan sådanne systemer opstår,« siger Karen Meech, astrobiolog ved University of Hawaiʻi at Mānoa, som ikke har deltaget i undersøgelsen. »De forhold, der herskede i det stjernesystem, hvor 3I/ATLAS blev dannet, kan have været ganske forskellige fra dem i vores eget solsystem.«

Forskerholdet observerede 3I/ATLAS med Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile i november 2025, da kometen befandt sig 335 millioner kilometer fra Jorden.