Føderal lov mod hjemmebrænderier stadfæstet af domstol – skaber splittelse blandt amerikanske domstole

En amerikansk appelret har netop afgjort, at en føderal lov fra 1868, der forbyder hjemmebrænderier, er lovlig. Dommen fra Den Sjette Kredsdomstol strider imidlertid mod en nylig afgørelse fra Den Femte Kredsdomstol, som erklærede den samme lov forfatningsstridig. Dermed er der nu en juridisk splittelse blandt amerikanske domstole, hvilket øger sandsynligheden for, at sagen ender i USA’s Højesteret.

Dommen blev truffet i sagen Ream v. Department of the Treasury, hvor en borger havde udfordret loven med henvisning til, at den overstiger Kongressens beføjelser. Retten fastslog imidlertid, at loven er gyldig, fordi den hviler på to grundlag: Kongressens skattekompetence og Nødvendigheds- og Proportionalitetsbestemmelsen i forfatningen. Denne bestemmelse giver Kongressen ret til at vedtage love, der er nødvendige for at gennemføre dens øvrige beføjelser.

Kritikere af dommen, herunder juridiske eksperter, mener imidlertid, at afgørelsen er fejlagtig. Dommer Raymond Kethledge, som skrev flertallets begrundelse, argumenterede for, at loven er nødvendig, fordi den forhindrer hjemmeproduktion af spiritus, hvilket i stedet driver produktionen ud i det regulerede marked, hvor den kan beskattes. Ifølge dommeren øger dette skatteindtægterne.

Denne argumentation er imidlertid problematisk, påpeger kritikere. Selvom loven måske er nødvendig, er den ikke forfatningsmæssigt passende, som krævet af Nødvendigheds- og Proportionalitetsbestemmelsen. I en tidligere sag, NFIB v. Sebelius (2012), fastslog Højesteret, at en lov kun er passende, hvis den er underordnet og tilknyttet en eksisterende føderal kompetence. At forbyde en hjemmeaktivitet udelukkende for at øge skatteindtægterne udgør imidlertid en stor og selvstændig magt, hvilket strider mod forfatningen.

Dommer Edith Jones fra Den Femte Kredsdomstol understregede i sin afgørelse, at regeringens logik ville give Kongressen mulighed for at kriminalisere næsten enhver hjemmeaktivitet, blot fordi den potentielt kunne skjule skattepligtig aktivitet. Den Sjette Kredsdomstol forsøgte imidlertid at imødegå denne kritik ved at hævde, at spiritus er en særlig kategori, der kræver streng regulering.

Dommerne pegede på, at spiritus har en lang historie med skatteunddragelse og ulovlig produktion, hvilket har ført til omfattende regulering gennem årene – fra eksiseskatter til forbudstiden og brugen af falske ID’er. De argumenterede for, at loven hviler på empiriske fakta snarere end spekulationer, og at spiritusindustrien er unik med hensyn til de udfordringer, den skaber for skattesystemet.

Eksperter er imidlertid skeptiske over for denne argumentation. De påpeger, at domstolens begrundelse åbner op for en uforholdsmæssig udvidelse af Kongressens magt, hvilket kunne få vidtrækkende konsekvenser for borgeres rettigheder. Mange håber derfor, at Højesteret vil tage sagen op og omgøre Den Sjette Kredsdomstols afgørelse.