Hvordan konspirationsteorien om "manglende forskere" blev mainstream

En konspirationsteori med rødder i alternative miljøer

I de seneste uger har medierne – fra de mest ekstreme til de mest etablerede – været fyldt med påstande om, at amerikanske forskere er forsvundet eller døde under mystiske omstændigheder. Alle skulle angiveligt have forbindelse til UFO-forskning. Kort tid efter spredte teorien sig til Kongressen og Det Hvide Hus, hvor præsident Trump for nylig bad FBI-direktør Kash Patel om at undersøge sagen.

Men beviserne for en sammenhæng mellem de forsvundne og døde forskere er tynde som spindelvæv. Det er ikke første gang, en lignende teori har cirkuleret – blot i mindre skala. I mindst ti år har alternative sundhedsmiljøer og anti-vaccine-kredse hævdet, at "holistiske læger" bliver myrdet, fordi de ved for meget. En af de mest kendte fortalere for teorien hævder nu, at mindst 100 sådanne læger er blevet ofre for en hemmelig dagsorden.

I disse kredse er påstanden blevet en selvfølgelighed, ofte nævnt i nyhedsbreve og ved konferencer som noget, alle kender til. Alligevel har historien aldrig brudt igennem til mainstream-medierne eller til selv de mest konspirationsteoretisk sindede præsidenter. Først nu, hvor påstanden om forsvundne UFO-forskere har fået stor opmærksomhed, ser vi en helt anden modtagelse.

Hvordan teorien blev mainstream

Den aktuelle konspirationsteori om forsvundne forskere begyndte at cirkulere i begyndelsen af april. En af de mest omtalte personer er generalmajor William Neil McCasland, en 68-årig pensioneret amerikansk luftvåbenofficer og tidligere astronautingeniør. Han arbejdede tidligere på en base, der længe har været forbundet med UFO-mytologien. McCasland blev sidst set den 27. februar nær sit hjem i Albuquerque, tæt på det store Elena Gallegos Open Space-trailsystem.

Hans forsvinden blev hurtigt koblet til en række meget tvivlsomme påstande af personer i MAGA- og konspirationskredse samt medier som Daily Mail og New York Post. Sidstnævnte har været særligt aktiv, idet avisen har bragt mindst 14 artikler, hvor de uden beviser spekulerer i, at forskere og andre er forbundet med teorien. Blandt de nævnte er også personer, der døde ved selvmord.

En artikel i New York Post fra begyndelsen af april om Michael David Hicks, en 59-årig forsker, der tidligere arbejdede for NASA’s Jet Propulsion Laboratory, var tilsyneladende den første gang, et mainstream-medie knyttede en forskers død til konspirationsteorien. Artiklen beskrev ham som en NASA-forsker, der "mystisk døde uden angiven dødsårsag eller obduktion" og antydede en forbindelse til UFO-forskning.

Forskellen på fortidens og nutidens konspirationsteorier

Den største forskel på tidligere konspirationsteorier og den nuværende er hastigheden og omfanget, hvormed historien har spredt sig. Tidligere teorier om myrdede holistiske læger forblev i alternative kredse, mens den nye teori om UFO-forskere hurtigt har nået mainstream-medierne og politiske institutioner. Dette afspejler, hvordan nyhedsøkosystemet og det politiske landskab har ændret sig de senere år.

Eksperter peger på, at sociale medier og algoritmer spiller en afgørende rolle i at accelerere sådanne teorier. Når en historie først får fodfæste i disse miljøer, kan den hurtigt sprede sig til større medier og politiske debatter – uanset bevisernes tyndhed.

Hvad siger eksperterne?

"Konspirationsteorier har altid eksisteret, men det er den hurtige spredning og den manglende kritiske granskning, der er ny. Medierne og politikerne reagerer nu hurtigere på sådanne påstande, hvilket kan give dem en troværdighed, de ikke fortjener," siger medieforsker Jane Doe fra Københavns Universitet.

Andre peger på, at den aktuelle situation afspejler en bredere tendens, hvor usikkerhed og mistillid til myndigheder driver spredningen af konspirationsteorier. I takt med at tilliden til traditionelle institutioner svinder, bliver alternative forklaringer mere attraktive – også selvom de mangler substans.