En ny analyse fra tænketanken Ember, som er blevet delt eksklusivt med Carbon Brief, afslører, at den omdiskuterede »tilbagevenden til kul« i kølvandet på krigen i Iran bliver langt mindre omfattende end hidtil antaget. Den globale stigning i kulproduktion ventes højst at nå 1,8 % i år – og dette er en worst-case-scenarie. Den reelle udvikling kan vise sig endnu lavere.

Separate data viser endvidere, at der indtil videre ikke har været nogen reel tilbagevenden til kul i 2026. Selvom nogle lande som Japan, Pakistan og Filippinerne har reageret på afbrudte gasforsyninger ved at øge deres kulforbrug, tyder analysen på, at dette kun vil medføre en »mindre stigning« – hvis overhovedet.

Kul i tilbagegang på lang sigt

Faktisk kan nedgangen i kulproduktion i visse lande kombineret med en mulig afmatning i den globale efterspørgsel efter elektricitet betyde, at kulgenereringen fortsætter med at falde i år. Eksperter fortæller Carbon Brief, at »den store historie ikke handler om en genkomst af kul«. Enhver stigning i kulforbruget er blot »en midlertidig dækning af en længerevarende strukturel tilbagegang«. I stedet peger de på, at grønne energiprojekter i stigende grad bliver mere attraktive investeringer under den igangværende energikrise drevet af fossile brændstoffer.

Energikrisen skaber midlertidige tiltag

Konflikten efter de amerikansk-israelske angreb på Iran har forstyrret de globale gasforsyninger, særligt efter at Iran blokerede Hormuzstrædet – en nøgleposition i Den Persiske Golf. Normalt transporteres en femtedel af verdens flydende naturgas (LNG) gennem dette område, primært til asiatiske lande. Blokaden betyder, at der nu er mindre gas til rådighed, og de resterende forsyninger er blevet dyrere.

Med gasforsyningerne begrænset og priserne fortsat høje over niveauet før konflikten har mindst otte lande i Asien og Europa annonceret planer om at øge deres kulfyrede elproduktion eller udsætte planer om at udfase kul. Blandt disse lande er Japan, Sydkorea, Bangladesh, Filippinerne, Thailand, Pakistan, Tyskland og Italien – mange af dem store forbrugere af kulkraft.

Sådanne annonceringer har udløst en bølge af medieomtale og analyser om en »tilbagevenden til kul«. Nogle kommentatorer har advaret om, at dette er »uforeneligt med klimamål«, mens andre har fremhævet det som en positiv udvikling, der illustrerer kullets »genopstandelse«. Dette minder om en tendens, der blev observeret efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, hvor mange forventede en kraftig stigning i Europas kulforbrug på grund af afbrudte gasforsyninger fra Rusland.

I virkeligheden vendte EU’s kulforbrug tilbage til sin »terminale tilbagegang« allerede i 2022 og nåede i 2025 et historisk lavpunkt.

Ingen reel tilbagevenden til kul i 2026

Indtil videre tyder data fra Centre for Research on Energy and Clean Air på, at der ikke har været nogen reel tilbagevenden til kul i marts 2026. Den globale kulproduktion forblev stabil, mens gasfyret elproduktion faldt. Eksperterne understreger, at eventuelle midlertidige tiltag fra lande som Japan og Pakistan blot maskerer en længerevarende strukturel nedgang i kulindustrien.

»Den store historie handler ikke om en genkomst af kul. Enhver stigning i kulforbruget er blot en midlertidig dækning af en længerevarende strukturel tilbagegang.« – Carbon Brief