Krig mod datacentre: Hvorfor begrænsninger kan skade USA’s AI-fremtid

Datacentre er store bygninger fyldt med servere, der håndterer alt fra sociale medier til AI-beregninger. Med den hastige udvikling inden for kunstig intelligens stiger behovet for computerkraft, og techgiganterne skynder sig at bygge flere datacentre. Men modstanden vokser. Politikere som kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez (D–N.Y.) og senator Bernie Sanders (I–Vt.) kræver nu en midlertidig stop for nye datacentre.

Kritikken er ikke helt ubegrundet. Datacentre forbruger enorme mængder strøm og vand til køling, da servere genererer massiv varme. Ét enkelt datacenter kan bruge lige så meget energi som en mindre by. Sidste år blokerede eller forsinkede aktivister mindst 48 projekter, og i et tilfælde blev en politiker i Indiana udsat for skud på grund af sin støtte til datacentre.

Men ifølge eksperter som Paige Lambermont fra Competitive Enterprise Institute er forslaget om at bremse udbygningen direkte skadeligt for USA’s økonomi og teknologiske førerskab.

Hvorfor en pause vil skade USA

Lambermont påpeger, at en langsommere udvikling vil give konkurrerende lande som Kina mulighed for at overtage førerpositionen inden for AI. «Hvis vores økonomi havde udviklet sig i det tempo, Bernie Sanders ønsker, ville vi være betydeligt dårligere stillet,» siger hun.

Hun afviser også frygten for stigende elpriser. Ifølge hende har datacentre indtil videre ikke ført til markante prisstigninger. En undersøgelse fra Institute for Energy Research fandt ingen statistisk sammenhæng mellem datacentre og hurtigere stigninger i elpriser. «Priserne i Virginia stiger langsommere end andre steder, på trods af at Northern Virginia har flest datacentre,» tilføjer Lambermont.

Politiske regler bremser effektiviteten

Problemet er imidlertid ikke kun modstanden mod datacentre, men også de bureaukratiske og lovmæssige barrierer, der hæmmer energiproduktionen. Lambermont peger på, at amerikanske regler begrænser, hvem der må producere og sælge strøm – typisk kun regering eller godkendte virksomheder. Disse monopoler er langsomme og ineffektive.

Et eksempel er Microsoft, der indgik en aftale med Constellation Energy om at genåbne det nedlagte atomkraftværk Three Mile Island. Selvom værket kan levere strøm allerede næste år, tillader reglerne ikke Microsoft at bruge den, før andre elnetværker bygger forbindelser over lange afstande. «Reglerne stopper så meget fremskridt,» siger Lambermont.

Nogle virksomheder forsøger at omgå systemet. Elon Musk byggede for eksempel sine egne gasdrevne turbiner til at drive sin supercomputer i Tennessee. «Hvis du er Elon Musk, kan du bygge din egen løsning,» siger Lambermont, «men de fleste kan ikke investere milliarder i et gas- eller atomkraftværk.»

Selv hvis det var muligt, er der ingen garanti for stabilitet. «Ingen vil investere milliarder, hvis den næste præsident kan sige, at det hele har været ulovligt hele tiden,» tilføjer hun.

Fremtidens energiløsninger

Ifølge Lambermont skyldes mange af de kommende prisstigninger ikke datacentrene selv, men snarere politiske beslutninger, der har begrænset brugen af effektive energikilder som naturgas og atomkraft. I stedet er der blevet satset på vind- og solenergi, som er mindre pålidelige og mere omkostningstunge. «Hvis vi ikke havde gjort det, havde vi allerede haft 100-200 gigawatt ekstra kapacitet i elnettet,» siger hun.

USA’s konkurrenceevne inden for AI og teknologi står på spil. Mens politikere som Ocasio-Cortez og Sanders ønsker at bremse udbygningen af datacentre, advarer eksperter om, at forsinkelser kan føre til, at USA mister sin førerposition til Kina – og det kan få varige konsekvenser for økonomien og innovationen.