Lærer og robotekspert genopbygger historiens første computer med elever

Tom Burick har altid været en byggetype. Gennem årene har han designet robotter, konstrueret en vintage teardrop-trailer og senest ledet en gruppe elever i opbygningen af en fuldskala genskabelse af en banebrydende computer fra 1940'erne. Burick er teknologilærer på PS Academy i Gilbert, Arizona – en mellem- og gymnasieskole for elever med autisme og andre specialiserede læringsbehov.

Med starten på skoleåret 2025–26 igangsatte han et projekt med sine elever: at bygge en nøjagtig kopi af ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Computer) til 80-året for computerens konstruktion. ENIAC var en af verdens første programmerbare elektroniske computere og var ved sin færdiggørelse omkring 1.000 gange hurtigere end andre maskiner på det tidspunkt.

Før Burick blev lærer, drev han i et årti en robotvirksomhed i 2000'erne. Da en økonomisk nedgang tvang ham til at lukke forretningen, vendte han sig mod undervisning. "Jeg havde så mange fantastiske mennesker, der hjalp mig, da jeg var ung, og som gav mig tid og ressourcer, der forandrede mit livsforløb," fortæller Burick. "Jeg følte, at jeg måtte give det videre."

Fra drøm til virkelighed: En tidlig passion for robotter

Som lille dreng i Latrobe, Pennsylvania, blev Burick fascineret af tv-serien Lost in Space, hvor en robot beskytter en families medlemmer. "Han var drengens bedste ven, og jeg var så fascineret. Jeg husker, at jeg tænkte: Det vil jeg også have i mit liv," fortæller han. Denne fascination blev starten på en livslang kærlighed til robotter og teknologi.

Han begyndte at bygge legetøjsrobotter af alt, hvad han kunne finde, og i mellemskolen begyndte han at integrere elektronik. "Allerede i gymnasiet byggede jeg fuldt udviklede, autonome maskiner med mikroprocessorstyring," forklarer han. Som 15-årig konstruerede han en 70 kg tung stålrobot til brandslukning, som han vandt priser for fra organisationer som IEEE.

Burick fortsatte med at bygge robotter og søgte hjælp hos lokale universiteter. Han kontaktede en studerende på Carnegie Mellon University, som inviterede ham på besøg. "Mine forældre kørte mig ned næste weekend, og han viste mig rundt i robotlaboratoriet. Jeg var helt opslugt," fortæller Burick. Studenten sendte ham hjem med collegebøger, metaldele, gear og ledninger. Han læste bøgerne side for side, indtil han forstod indholdet, og for at udfylde huller i sin viden kontaktede han en robotikinstruktør på Saint Vincent College i sin hjemby. Instruktøren lod ham deltage i undervisningen. "Hver af disse voksne hjalp med at forandre mit livsforløb," siger han.

Mod slutningen af gymnasietiden indså Burick, at universitetet ikke var det rette miljø for ham. "Jeg var draget mod praktisk problemløsning frem for struktureret undervisning, og jeg valgte at fortsætte ad den vej," forklarer han. Derudover har Burick dyscalculia, hvilket gør traditionel matematik udfordrende for ham. "Det tvang mig til at udvikle alternative metoder til at forstå og løse problemer," tilføjer han.

Et projekt med historisk betydning

Projektet med at genskabe ENIAC har ikke blot været en teknisk udfordring, men også en lærerig proces for eleverne. "Vi har arbejdet med at forstå, hvordan tidlige computere fungerede, og hvordan de har formet den teknologi, vi bruger i dag," siger Burick. Eleverne har fået indsigt i elektronik, programmering og historisk teknologiudvikling – alt sammen integreret i et praktisk projekt.

Genskabelsen af ENIAC markerer ikke blot 80-året for computerens oprindelige konstruktion, men fungerer også som en hyldest til de tidlige pionerer inden for teknologi. "Det er vigtigt at vise eleverne, hvordan idéer bliver til virkelighed, og hvordan de selv kan være med til at forme fremtiden," slutter Burick.