Ny amerikansk lovgivning kan true Sydamerikas sårbare økosystemer

En amerikansk lov med globale konsekvenser

En beslutning truffet i Washington, D.C., kan få uventede og alvorlige konsekvenser for Sydamerikas økosystemer. Den amerikanske GENIUS Act, underskrevet af præsident Donald Trump i juli 2025, indfører streng regulering af stablecoins – en type kryptovalutaer, der typisk er bundet til den amerikanske dollar.

Loven kræver, at udstedere af stablecoins opbevarer reserver svarende til den cirkulerende mængde, hovedsageligt i amerikanske dollars eller statsobligationer. Dette skaber en mere struktureret, men også mere efterspurgt, kryptovalutamarked. Ifølge eksperter kan loven imidlertid føre til øget energiforbrug og dermed presse sårbare naturområder i lande som Brasilien og Paraguay.

Hvordan påvirker kryptovalutaer miljøet?

Kryptovalutaer som Bitcoin og andre baseret på proof-of-work-systemet kræver enorme mængder elektricitet. Systemet fungerer ved, at tusindvis af computere konstant konkurrerer om at løse komplekse matematiske problemer for at validere transaktioner. Denne proces kører døgnet rundt og forbruger betydelige ressourcer.

Ifølge Den Internationale Energiagentur (IEA) kan elforbruget forbundet med kryptovalutaer stige med mere end 40% frem mod 2026. I 2022 brugte kryptovalutaer omkring 110 terawatt-timer elektricitet – svarende til fem gange Paraguays årlige forbrug. Selvom dette kun udgør en brøkdel af Brasiliens samlede forbrug, er presset på lokale energisystemer allerede mærkbart.

Pantanal og Gran Chaco i fare

To af Sydamerikas mest kritiske økosystemer er særligt truet: Pantanal, verdens største tropiske vådområde, og Gran Chaco, det største tørre skovområde på kontinentet.

Pantanal strækker sig over Brasilien, Bolivia og Paraguay og er afhængig af den hydrologiske balance i Paraguay-flodens bassin. Dette system regulerer årlige oversvømmelser, der er afgørende for dyrelivet. Gran Chaco, der dækker dele af Paraguay, Bolivia og Argentina, huser sjældne arter som jaguaren og kæmpebæltedyret samt hundredvis af fuglearter. Desuden er området hjemsted for flere indfødte samfund.

Begge områder er allerede under pres fra kryptovalutaminer, der søger billig energi. Minerne kræver store mængder elektricitet, hvilket øger efterspørgslen efter energiproduktion i disse følsomme regioner.

Eksperter advarer: Loven kan accelerere miljøskader

Francis Wagner, chef for kryptovalutaer hos Hurst Capital, mener, at GENIUS Act kan øge den globale efterspørgsel efter kryptovalutaer i stedet for at bremse markedet. Han påpeger, at lovens krav om stabilitet og sikkerhed kan tiltrække flere investorer og dermed drive priserne op – hvilket igen tiltrækker flere minere.

Cleber Leite, direktør for bæredygtig energi og bioøkonomi ved det brasilianske tænketank Instituto E+ Transição Energética, forklarer, at minere aktivt søger efter billig og ofte fossilt baseret energi for at maksimere deres overskud. Dette presser lokale energisystemer og øger risikoen for miljøskader i regioner, hvor infrastrukturen allerede er skrøbelig.

"Kryptovalutaminer er ikke bare en trussel mod klimaet – de underminerer også bestræbelserne på at beskytte biodiversiteten i Sydamerika. Vi ser allerede nu, hvordan minedrift presser på de lokale elnet og tvinger frem udvidelse af energiproduktionen i områder, der burde beskyttes," siger Leite.

Hvad kan gøres?

Eksperter peger på flere løsninger for at begrænse skaderne:

• Regulering af kryptovalutaminer: Styrket kontrol med minedriftens placering og energiforbrug, herunder krav om brug af vedvarende energi.
• Støtte til lokale samfund: Beskyttelse af indfødte folks rettigheder og sikring af, at de ikke bliver ofre for miljøødelæggelser.
• Internationalt samarbejde: Udvikling af globale standarder for bæredygtig kryptovalutaminer for at forhindre, at minere blot flytter problemet til andre lande.
• Teknologisk innovation: Fremme af mere energieffektive kryptovalutasystemer, såsom proof-of-stake, der kræver langt mindre energi end proof-of-work.

Uden handling risikerer Sydamerika at miste nogle af verdens vigtigste økosystemer til fordel for en industri, hvis miljømæssige fodaftryk vokser eksponentielt.