Politiske kampe om abort fortsætter – men uden højesteret som slagmark

Abortdebatten flytter sig fra Washington til delstaterne

Da Roe vs. Wade blev ophævet for fem år siden, ændrede debatten om abort karakter. Ifølge Jacob Sullum i Reason vil politiske kampe om retten til abort fortsætte, men de vil primært foregå på delstatsniveau i stedet for at dreje sig om forfatningsmæssige spørgsmål eller sammensætningen af Højesteret.

"Uden Roe [vs. Wade] vil politiske kampe om abort fortsætte, men de vil hovedsageligt involvere lovgivningsmæssige debatter på delstatsniveau frem for argumenter om forfatningsret og sammensætningen af Højesteret. Selvom ingen af parterne vil være tilfredse med denne situation, vil det reducere indsatsen i enhver given lovgivningsmæssig eller juridisk beslutning og dæmpe varmen i en kontrovers, der ofte har domineret amerikansk politik."

Sullum pointerer, at selvom ingen side vil være glad for denne udvikling, vil det mindske de nationale spændinger og gøre debatten mere lokaliseret.

Bernie Sanders’ økonomiske visioner deler demokratiske vælgere

For ti år siden stod Bernie Sanders foran en præsidentkampagne, der ville udfordre det etablerede demokrati. I The Washington Examiner kritiserede Matt Welch Sanders’ økonomiske forslag som upræcise og urealistiske.

Welch skrev: "Selvom Sanders taber, har han vist, at han kan tiltrække omkring 40 procent af de demokratiske vælgere på landsplan. Det er en bemærkelsesværdig præstation for en kandidat, der har et portræt af Eugene V. Debs på sit kontor – en socialist, der førte præsidentkampagne fra fængselscellen, hvor han sad for landsforræderi."

Sanders’ forslag omfattede:

• At stoppe næsten al amerikansk handel med lande, der ikke styres af en Castro;
• At staten skulle oprette 'arbejder-ejede virksomheder';
• At tillade lån fra posthuset;
• En generel mistillid til markedskræfterne.

Glenn Garvin fra Reason tilføjede: "Hans foragt for markedet grænser til det paranoide."

Postvæsenets økonomiske udfordringer: Mangel på konkurrence driver priserne op

For 35 år siden stod det amerikanske postvæsen over for massive økonomiske problemer. Ifølge The Washington Post var hovedårsagen til de stigende portoer de ukontrollerede lønomkostninger.

Carolyn Lochhead skrev: "Postvæsenet opererer som en lukket klub, der primært tjener sig selv. Økonomen Douglas Adie fra Ohio University påpegede, at mangel på konkurrence og fravær af et bundlinjekrav gør, at postvæsenet føler sig frit til at gøre, hvad det vil."

Lee Epstein, præsident for Mailmen Inc. på Long Island, tilføjede: "Uden konkurrence føler de sig fri til at gøre, hvad de ønsker."

Amtrak: En underskudsramt jernbane

For 45 år siden blev Amtrak oprettet med en beskeden investering på 40 millioner dollars. I 1981 modtog jernbaneselskabet imidlertid næsten 900 millioner dollars i årlige tilskud fra skatteyderne.

Amtraks ledelse forudsagde, at systemet snart ville nå en "permanent og bæredygtig drift", men realiteten viste sig at være en konstant økonomisk byrde for de amerikanske skatteydere.