Sejrsdagen i Rusland: Paradet skrumper ind – og krigen føles som et nederlag

MOSKVA — Ruslands årlige Sejrsdag den 9. maj, der fejrer Sovjetunionens nederlag af Nazi-Tyskland i 1945, er landets mest hellige nationale begivenhed. Men i år føles fejringen mere som en ydmygelse end en triumf.

Den russiske forsvarsminister meddelte for nylig, at årets parade på Den Røde Plads i Moskva – tidligere et symbol på russisk militær styrke – bliver kraftigt reduceret. Der vil ikke være nogen tanks, ingen missiler og ingen fly over himlen. I stedet skal blot en kolonne soldater og kadetter marchere til fods. Årsagen er ifølge Kremls talsmand Dmitry Peskov en »terroristtrussel« fra Ukraine – frygten for ukrainske droneangreb.

Også paraderne i andre byer bliver skåret ned. Men det stopper ikke her. I går ringede Vladimir Putin til den amerikanske præsident Donald Trump og meddelte, ifølge Putins udenrigspolitiske rådgiver Yuri Ushakov, at Rusland er parat til at indgå en midlertidig våbenhvile i forbindelse med Sejrsdagen. Trump hævdede dog over for journalister, at det var ham, der havde foreslået våbenhvilen, men Ushakovs udtalelser og russiske medier tyder på, at det var Putin, der tog initiativet.

På den måde lød det nærmest, som om Putin bad Trump om at overtale Ukraines præsident Volodymyr Zelensky til at holde ukrainske droner væk fra Moskvas parade.

»I krigens femte år er det Zelensky, der afgør, om Putin overhovedet kan stå på Den Røde Plads på Sejrsdagen,« sagde Elena Malakhovskaya, vært på webcasten Khodorkovsky Live.

Den seneste dronebeskydning af Moskva, der brød igennem russiske luftforsvar, har kun forstærket frygten. Ukrainske droner har ramt mål så langt væk som Jekaterinburg, Tjeljabinsk og Perm – mere end 1.000 kilometer fra fronten. Den officielle russiske forklaring, som blandt andre propagandisten Olga Skabeyeva fra tv-stationen Rossiya-1 gentager, er, at Ukraine griber til »terrorisme«, fordi landet taber på slagmarken. Men forklaringen bliver sværere at sælge.

I Vesten hylder flere tidligere skeptikere nu det ukrainske mod. Bloggeren Andrew Sullivan kalder det for »det ukrainske mirakel«. Og i Rusland begynder selv krigsfalkene at tale om nederlag og en »dødvandet krig«. Årsagen er klar: Ifølge de seneste rapporter mistede Rusland i april mere territorium i Ukraine, end det erobrede – første gang siden midten af 2023.

Eksperter som Brynn Tannehill påpeger, at der i år er sket en subtil, men betydelig strategisk forskydning. Ruslands position svækkes, mens Ukraine gradvist styrkes. Det afspejler sig også i den tiltagende desperation i Kreml.

Sejrsdagen er ikke længere en ubetinget triumf – den er blevet en påmindelse om, hvor sårbar Rusland er blevet.