Stabilecoins underlagt streng regulering: Hvem tjener på de digitale dollars?

Reguleringens indvirkning på stabilecoins

Den amerikanske kongres arbejder på at regulere stabilecoins som kontrollerede betalingsinstrumenter, samtidig med at de forsøger at forhindre udstedere i at betale renter til brugere. Denne kombination ændrer fundamentalt økonomien bag digitale dollars og flytter værdien af brugeres indeståender til mellemled som banker, udvekslingsplatforme og andre aktører i kæden.

GENIUS Act og FDIC’s nye regler

Den såkaldte GENIUS Act forbyder udstedere af betalingsstabilecoins – både amerikanske og udenlandske – at betale renter eller afkast til brugere blot for at holde, bruge eller beholde stabilecoins. Samtidig foreslår FDIC den 7. april nye standarder for udstedere under tilsyn, herunder krav til reserver, indløsning, kapital, risikostyring, depotforhold, gennemløbende forsikring og behandling af tokeniserede indskud.

Dette rejser et centralt spørgsmål: Hvis brugere ikke længere kan modtage direkte renter fra udstedere, hvor ender så værdien skabt af tokeniserede dollars? Svaret ligger i det økonomiske kredsløb, hvor gevinsten fordeles mellem udstedere, børser, pengepungen, depotudbydere, banker, formueforvaltere, kortnetværk og udbydere af tokeniserede indskud.

Hvor havner pengene?

De nye regler skubber renteindtægterne ind i det underliggende system. Stabilecoins skal nu understøttes af identificerbare reserver i forholdet 1:1, herunder kontanter, bankindskud, kortfristede statsobligationer, visse repo-aftaler, statslige pengemarkedsfonde og begrænsede former for tokeniserede reserver. Derudover stilles der krav om reserveoplysninger, indløsningspolitikker, begrænsninger i genanvendelse af reserver samt kapital-, likviditets-, risikostyrings-, hvidvask- og sanktionskontroller.

Dette gør overholdende betalingsstabilecoins til regulerede kontanthåndteringsprodukter snarere end frie kryptoinstrumenter. Udstedere kan opretholde store puljer af indkomstgivende aktiver, men må ikke betale direkte renter til brugere. Den økonomiske afvejning blev belyst i Det Hvide Hus’ notat fra den 8. april, som anslog en stigning på 2,1 milliarder dollar i bankudlån som følge af forbuddet mod stabilecoin-renter – svarende til en marginal effekt på 0,02% på udlånene. Samtidig blev der anslået et nettotab på 800 millioner dollar i samfundsøkonomisk velfærd.

Notatet påpegede dog, at forbundne eller tredjepartsaftaler fortsat kunne tillade indirekte fordele, medmindre varianter af CLARITY Act lukker denne mulighed.

Den økonomiske kamp efter CLARITY Act

Et direkte forbud mod udsteder-betalt rente kontrollerer forholdet mellem udsteder og bruger, men efterlader det mere komplekse spørgsmål om, hvordan platforme, partnere, betalingsapps og bankstrukturer behandler den samme værdi, når den bevæger sig gennem distributions- eller produktdesign.

Spørgsmålet er, hvorvidt loven kun fanger den åbenlyse form for rente, eller også de måder, hvorpå en platform kan omdanne stabilecoin-økonomien til noget, der føles som belønninger, prissætningsmagt eller bundtede ydelser. Dette er allerede blevet undersøgt i forbindelse med CLARITY Act og dens indvirkning på stabilecoin-renter, reguleringskontrol, markedsstruktur og pres på banksektoren.

Den kommercielle dimension handler om, hvorvidt lovgivningen kun rammer den direkte rente eller også de indirekte økonomiske fordele, der kan opstå gennem innovative produktdesigns og distributionsmodeller.

Konsekvenser for markedet

Med en samlet markedsværdi på omkring 320 milliarder dollar i midten af april, står stabilecoin-markedet over for betydelige ændringer. De nye regler kan føre til:

• Øget konkurrence mellem mellemled: Banker, udvekslingsplatforme og depotudbydere vil konkurrere om at tiltrække brugere gennem indirekte fordele som gebyrer, belønninger og bedre vilkår.
• Ændret produktudvikling: Platforme vil måtte finde nye måder at tilbyde økonomiske fordele på, uden at overtræde forbuddet mod direkte renter.
• Usikkerhed om innovation: Reguleringen kan bremse udviklingen af nye stabilecoin-produkter og tjenester, der tidligere har været afhængige af brugerrettede renteindtægter.
• Øget fokus på compliance: Udstedere og mellemled vil skulle investere i overholdelse af de nye regler, hvilket kan øge omkostningerne og reducere konkurrenceevnen.

Fremtidige udfordringer

Den største udfordring for markedet bliver at afgøre, hvor den økonomiske værdi ender, når den ikke længere kan betales direkte til brugere. Dette vil kræve en omfordeling af indtægter gennem hele den finansielle kæde, hvilket kan føre til nye former for konkurrence og innovation – eller til øget fragmentering og inefficiens.

For brugere kan de nye regler betyde færre direkte fordele, men muligvis bedre sikkerhed og gennemsigtighed. For udstedere og mellemled bliver det afgørende at tilpasse sig de nye spilleregler for at bevare konkurrenceevnen og markedets tillid.