Stranger Things vender tilbage til barndommen med Tales From ’85

Da vi sidst forlod Hawkins’ børn, var de ikke længere børn. Mike, Will, Lucas, Dustin, Eleven og Sam havde alle vokset op og forladt deres eventyr i Den Overside – og med god grund. Joyce’ flashback inden hendes endelige opgør med Vecna i seriens finale understregede, hvor meget de havde mistet i kampen mod det oprindelige onde. Mest af alt havde de mistet deres barndoms uskyld.

Men så kommer den første episode af Stranger Things: Tales From ’85 med en dyster åbningsscene, der hurtigt skifter til en lysere stemning. Børnene stormer ud af deres huse, samles og cykler gennem sneen på vej til skole. Med levende celleanimation er de tilbage i deres ungdom – med al den uskyld og energi, der gjorde os forelskede i dem fra starten.

Skabt af Eric Robles foregår Tales From ’85 mellem sæson to og tre af den originale serie. Will har allerede været fanget i Den Overside, og El har brugt mere energi end nogensinde før på at lukke den. Alligevel begynder børnene serien med en følelse af, at det værste er overstået.

Animation løser et stort problem

Det tog ni år at producere de 42 afsnit over fem sæsoner af Stranger Things. I mellemtiden var børnene vokset op til voksne. Selvom skuespillere i 80’er-inspirerede serier ofte spillede teenagere, var det netop det, der gjorde det svært at tro på, at de var teenagere. I animationen har Dustin stadig alle sine tænder, men han er ikke langt fra den søde dreng fra sæson et. El ligner heller ikke en hustru og mor.

Det betyder ikke, at Tales From ’85 ikke kræver lidt overtalelse fra publikum. Ingen af de originale skuespillere vender tilbage for at lægge stemmer til serien – ikke engang de voksne. Det tager derfor lidt tid at vænne sig til de nye stemmer, der kommer fra ansigter og karakterer, vi kender godt. Overordnet set fungerer overgangene dog fint med børnene, på nær mindre detaljer:

• Luca Diaz lyder en smule mindre skinger end Finn Wolfhard som Mike i sæson to.
• Jolie Hoang-Rappaport viser lidt mere følelsesmæssig dybde end Sadie Sink som Max.
• Braxton Quinney giver undertiden Dustin en sydstatsaccent, som Gaten Matarazzo ikke havde.

Brett Gipson skiller sig dog lidt ud, da han spiller en mere generisk tegnefilmfigur frem for den elskværdige klods, som David Harbour portrætterede.

En ny slags eventyr

I stedet for at skade serien hjælper disse justeringer med at cementere Tales From ’85 som en animationsserie – ikke ulig de gamle tegnefilmversioner af live-action film som The Real Ghostbusters eller Godzilla: The Series. Serien dæmper sproget og volden fra hovedserien og sender børnene ud på et nyt eventyr. Som vist i åbningsscenen af det første afsnit er der dog stadig en form for forurenet spore, der truer Hawkins…