Trump og Kennedy sagsøges for at underminere offentlighedens ret til information

Da Donald Trump tiltrådte sin anden præsidentperiode, lovede han at skabe ‘den mest åbne administration i historien’. Men realiteten har været en anden. Den igangværende Epstein-skandale er blot det mest opsigtsvækkende eksempel på regeringens manglende transparens. Men problemet går langt dybere: Hver dag producerer myndighederne enorme mængder data, dokumenter og rapporter, som tilhører og er betalt af borgerne.

Dette er grunden til, at Freedom of Information Act (FOIA) og andre offentlighedslove kræver, at myndighederne – med visse undtagelser – stiller disse dokumenter til rådighed, når borgerne anmoder om det. Før Trump genvandt magten sidste år, var han og mange i MAGA-bevægelsen fortalere for dette princip. Trump indgav selv FOIA-anmodninger til IRS for at blokere en revision af sine skatter og til National Archives, da han blev kritiseret for at tilbageholde klassificerede dokumenter. Robert F. Kennedy Jr. har ligeledes benyttet sig af FOIA til at anmode om oplysninger om vacciner og sin egen Secret Service-beskyttelse, ligesom han har sagsøgt myndighederne for langsom sagsbehandling.

Men nu synger Trump og Kennedy en anden melodi. På tværs af regeringen er kontorer, der håndterer offentlig information, blevet udraderet gennem fyringer og nedskæringer. Hvor omfattende skaderne er, vides ikke – fordi de medarbejdere, der ville kunne svare på det spørgsmål, er blevet fyret. Et eksempel er Robert F. Kennedy Jr.’s eget ministerium for Sundhed og Menneskelige Tjenester (HHS), hvor flere offentlige informationskontorer er blevet lukket nærmest over natten.

Under sin bekræftelsesproces lovede Kennedy ‘radikal transparens’. HHS ville dele så meget information, at borgerne ikke længere behøvede at vente på svar via FOIA. På HHS’ hjemmeside findes en side med titlen ‘Radikal Transparens’, men den indeholder kun fem emner, herunder påståede interessekonflikter blandt vaccineeksperter, ‘spild af offentlige midler’ og ‘bekæmpelse af antisemitisme på universiteter’. Har du en FOIA-anmodning til HHS? Så skal du nu indgive den via den centrale platform FOIA.gov, som ifølge seneste rapport har en venteliste på over 267.000 anmodninger.

Loven kræver, at myndighederne besvarer en FOIA-anmodning inden for 20 arbejdsdage. På HHS tager det i gennemsnit 490 dage. For at få hurtigere service, skal du formentlig indsende din anmodning med en brevdue.

Systematisk underminering af offentlighedsloven

Det, vi oplever, er ikke tilfældige forsinkelser eller manglende vilje – det er, hvad loven betegner som en ‘mønster og praksis’. Her er nogle eksempler fra vores egen research:

• Julia Métraux, der dækker handicapspørgsmål for Mother Jones, indgav for halvandet år siden en anmodning om oplysninger om en skole i Massachusetts, der anvender elektrisk stød på børn med handicap.
• Madison Pauly, der dækker LGBTQ+-spørgsmål, anmodede sidste maj om dokumenter, der blev brugt til at udarbejde en stærkt kritiseret rapport om kønsdysfori.
• Julia Lurie, der dækker børnevelferd, søgte samtidig oplysninger om såkaldte ‘wellness farms’ (som Kennedy har foreslået kan bruges til at ‘reparentere’ personer, der tager antidepressiva) og det psykoaktive stof ibogain, som ministeriet ønsker at anvende til behandling af traumerelaterede lidelser.

Disse sager illustrerer et mønster: Myndighederne bruger bevidst forsinkelser og strukturelle barrierer til at blokere for borgeres ret til information. Det er ikke blot ineffektivitet – det er en bevidst strategi for at holde offentligheden i uvidenhed.