Klimaforandringerne påvirker økosystemer verden over, og trægrænser er ingen undtagelse. Traditionelt forventes trægrænser at rykke opad, når temperaturen stiger, fordi områder, der tidligere var for kolde til trævækst, nu bliver mere egnede. Dette ses tydeligt i billeder fra blandt andet Canadas Waterton Lakes National Park og Montanas Glacier National Park, hvor trægrænserne er blevet højere over tid.
Men en ny global undersøgelse, offentliggjort i International Journal of Applied Earth Observation and Geoinformation, viser, at virkeligheden er mere kompleks. Mellem 2000 og 2020 flyttede 42% af trægrænserne sig opad, mens 25% faktisk flyttede sig nedad.
Undersøgelsen dækker hele kloden
Sabine Rumpf, økolog ved Universitetet i Basel, forklarer, at tidligere studier ofte har været begrænset til specifikke regioner som Nordamerika, Europa og Himalaya, hvor forskere har haft bedre adgang til feltdata. »Men det betyder også, at store dele af kloden er understuderede,« siger hun. For at få et mere globalt billede anvendte forskerne remote sensing-data, som giver mulighed for at analysere trægrænser over hele verden, selv i områder med begrænset feltforskning.
Sådan definerede forskerne trægrænser
Forskerne brugte et globalt bjergkort fra 2018 med en opløsning på 250 meter. Nogle regioner blev udelukket fra analysen, herunder områder med mindre end 10% højbjergsdækning (for få træer til at have en tydelig trægrænse) og områder med mere end 95% trædækning (for mange træer til at have en tydelig grænse).
Trægrænsen blev defineret som den øvre grænse for træer, der er mindst 3 meter høje. Derudover beregnede forskerne de potentielle trægrænser for hvert område ved hjælp af en model, der tog højde for vækstsæsonens længde og gennemsnitstemperaturen i vækstsæsonen. Hvis et område havde en vækstsæson på 94 dage eller mere og en gennemsnitstemperatur på 6,4°C eller højere, kunne det potentielt huse træer. Områder, der ikke opfyldte begge kriterier, blev betragtet som uegnede til skovdækning – og dermed over den potentielle trægrænse.
»Hvor træerne potentielt kunne overleve, er næsten altid højere end hvor de faktisk vokser i dag på grund af menneskets påvirkning af miljøet.«
— Sabine Rumpf, økolog, Universitetet i Basel
Forskellige årsager til trægrænsernes bevægelse
Mens stigende temperaturer typisk får trægrænser til at rykke opad, kan andre faktorer, som ændringer i nedbørsmønstre, vindforhold eller menneskelig aktivitet, føre til, at trægrænser flytter sig nedad. Dette viser, at klimaforandringernes indvirkning på økosystemer er mere nuanceret end tidligere antaget.
Forskerne håber, at deres fund kan bidrage til bedre forståelse af, hvordan klimaforandringer påvirker verdens bjerge og økosystemer, og hvordan vi kan beskytte disse sårbare områder i fremtiden.
Relaterede artikler
NSF stopper postdoc-stipendier til geovidenskabelige forskere
Research & Developments is a blog for brief updates that provide context for the flurry of news regarding law and policy changes that impact science a...
Microsoft-forskere afslører: AI-modeller fejler i 25% af arbejdsopgaverne
AI automation is typically exactly what it sounds like: automating tasks — many of which were previously carried out by humans — in an attempt to boos...
Ny forskning afslører hvordan isstrømme accelererer havstigningen
The retreat of glaciers and ice sheets is expected to have widespread impacts on communities around the world because of its effect on sea levels. Alr...
Planter rykker opad i Himalaya på grund af klimaforandringer
When it comes to thriving at high elevation, diminutive plants are always a safe bet. And low-lying vegetation is in fact colonizing higher and higher...
Farligt kraftig El Niño truer med global katastrofe
As if oil shortages, perpetual wars, and the existential angst of AI weren’t stressful enough, there’s an El Niño brewing — and it’s looking like it’l...
Forskere på besøg i Washington: Hvorfor videnskabens stemme er vigtigere end nogensinde
Editors’ Vox is a blog from AGU’s Publications Department. Often times when we think “scientist,” we picture a white lab coat, a pipette. Or, a marine...
Jordskred er New Zealands dyreste naturkatastrofe – og omkostningerne stiger hastigt
New evidence from the Natural Hazards Commission – Toka Tū Ake (NHC) shows that landslides are now New Zealand’s most costly natural hazard. New Zeala...
Astronomer opdager 10.000 nye exoplaneter – dobbelt så mange som hidtil kendt
Research & Developments is a blog for brief updates that provide context for the flurry of news that impacts science and scientists today. To date, as...