USA’s flerkulturelle stiger – men data holder fast i sort/hvid-tænkning

Flerkulturelle amerikanere vokser – men data holder fast i gammeldags opdeling

USA’s befolkning bliver stadig mere mangfoldig, men de officielle data-systemer er forældede og opdeler stadig i sort og hvid. Det får alvorlige konsekvenser for, hvordan valg analyseres, sundhedsrisici spores og civilretslige love håndhæves.

Antallet af amerikanere, der identificerer sig som flerkulturelle, er eksploderet fra 9 millioner i 2010 til 33,8 millioner i 2020 ifølge den amerikanske folketælling. Og udviklingen fortsætter: Den flerkulturelle befolkning vokser hurtigere end de fleste andre grupper – men præcis hvor hurtigt afhænger lige så meget af, hvordan USA måler race, som af, hvordan befolkningen faktisk lever og opfatter sig selv.

Fra fastlåst til selvvalgt identitet

Før 1960’erne blev race ofte bestemt af folketællere. I dag er det primært den enkelte, der definerer sin identitet. Den amerikanske folketælling tillader nu, at man kan vælge én eller flere racer.

Men identiteten er ikke statisk. Eksperter påpeger, at mange skifter, hvordan de identificerer sig over tid og i forskellige sammenhænge. En person med flerkulturel baggrund kan eksempelvis svare, at vedkommende tilhører to racer i én undersøgelse, men kun én i en anden. Det skaber problemer, fordi den samme befolkningsgruppe kan give forskellige svar afhængigt af, hvordan race måles.

57 forskellige kombinationer – men ingen fælles oplevelse

Selv grundlæggende analyser bliver vanskelige, fordi gruppen af flerkulturelle ikke er homogen. En undersøgelse fra UCLA’s The Civil Rights Project viser, at den amerikanske folketælling indeholder 57 forskellige kombinationer af racer.

«Spørgsmålet er, om der overhovedet findes en fælles oplevelse blandt flerkulturelle. Har en person, der identificerer sig som blandet hvid og sort, de samme oplevelser som en person, der er blandet japansk og mexicansk?»

– UCLA-rapport om flerkulturelle amerikanere

Konsekvenser rammer hele samfundet

Når flerkulturelle amerikanere bliver fejlregistreret eller klassificeret på forskellige måder, får det vidtrækkende konsekvenser:

• Sundhedsvæsenet: Studier viser, at flerkulturelle patienter ofte oplever fejlidentifikation og mikroaggressioner i kliniske situationer. Det kan mindske tilliden til sundhedssystemet og føre til dårligere behandling.
• Retssystemet: Domstole behandler flerkulturelle sagsøgere ofte som tilhørende én minoritetsgruppe, frem for at anerkende, at de kan opleve diskrimination på flere planer. Det skjuler den reelle diskrimination, ifølge retslærde.
• Politik og valg: Folketællingsdata bruges til at omtegne valgkredse og håndhæve civilretslige love. Hvis flerkulturelle grupper bliver fejlregistreret, kan det påvirke magtfordelingen i samfundet.

«Grænserne for race er blevet mere flydende – men vi har ikke fulgt med»

«Grænserne for race er blevet mere flydende, og vi har endnu ikke forstået, hvad det betyder», siger Gregory Leslie, politisk psykolog ved Ohio State University og medforfatter til UCLA-rapporten. Han påpeger, at flerkulturelle amerikanere ikke passer ind i traditionelle opfattelser af identitet, og at deres tilhørsforhold og politiske holdninger kan skifte afhængigt af kontekst.

«Der findes så mange måder at måle race på. Data er svær at indsamle, fordi vi forsøger at måle noget dynamisk med statiske kategorier», siger Leslie.

Eksempel: Én person, to forskellige svar

En person med én hvid og én asiatisk forælder kan eksempelvis identificere sig som både hvid og asiatisk i én undersøgelse, men kun som asiatisk i en anden. Hvis personen føler stærk tilknytning til en politisk gruppe eller et lokalsamfund, er vedkommende mere tilbøjelig til at vælge en enkelt identitet, der passer til den sammenhæng. Det betyder, at identitetsvalg systematisk kan skævvride data.

To forskellige datasæt, der måler den samme befolkningsgruppe, kan derfor give modstridende konklusioner om politisk adfærd, ulighed eller endda befolkningsstørrelse.

Højere diskrimination – men med store forskelle

Ifølge UCLA-rapporten oplever flerkulturelle amerikanere ofte diskrimination, der ligner den, som enkeltminoritetgrupper oplever. Men resultaterne varierer kraftigt: Amerikanere med sort afstamning i den flerkulturelle gruppe rapporterer eksempelvis højere grad af diskrimination end andre.

Problemet rækker langt ud over demografi. Mangfoldighedens betydning for samfundet bliver stadig tydeligere – men de data, der skal belyse det, er stadig bundet til en gammeldags forståelse af race.