USA’s valgkollegium kan blive afskaffet: Reformere nærmer sig gennembrud

USA’s valgkollegium, som i århundreder har været omstridt for at give få nøglestater uforholdsmæssig stor indflydelse på præsidentvalget, kan snart blive afskaffet. Et målrettet reformforsøg, som har kørt i det skjulte i blå stater de seneste 20 år, er kommet overraskende tæt på at lykkes. En demokratisk sejr ved midtvejsvalget i 2026 kan vise sig at blive det afgørende skub.

Hvordan reformen fungerer

Den såkaldte National Popular Vote Interstate Compact er nøglen til at erstatte valgkollegiet med en direkte folkeafstemning – uden at skulle ændre forfatningen. Ideen er enkel: Deltagende stater forpligter sig til at afgive deres valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder flest stemmer på landsplan – forudsat at nok andre stater tilslutter sig, så resultatet afgøres nationalt.

Systemet kræver, at stater med i alt 270 valgmandsstemmer (et flertal af de 538 samlede) tilslutter sig kompakten. Når det sker, bliver det afgørende, hvem der vinder den samlede folkeafstemning, uanset hvordan stemmerne fordeler sig i de resterende stater. Disse stater mister dermed deres afgørende betydning for valgresultatet, selvom deres stemmer stadig tæller med i den samlede optælling.

Næsten i mål – men afgørende stater mangler

Reformtilhængere har allerede sikret tilslutning fra stater med 222 valgmandsstemmer. De sidste 48 stemmer skal komme fra svingstater, hvor magtforholdene er usikre. Hvis Demokraterne vinder trifectaer (guvernørposten og begge kamre i delstatsparlamentet) i flere af disse nøglestater, kan kompakten blive en realitet allerede til præsidentvalget i 2028.

De vigtigste mål for reformisterne er:

• Wisconsin
• Michigan
• Arizona
• Pennsylvania
• Nevada
• New Hampshire

Politisk polarisering kan overvinde traditionel modstand

Tidligere blev det antaget, at svingstater aldrig ville frivilligt opgive deres privilegerede rolle i valgkollegiet. Men den stigende polarisering omkring systemet har ændret spillereglerne. Den demokratiske lejr er i stigende grad overbevist om, at en folkeafstemning ville gavne dem, og det kan veje tungere end lokale interesser.

"Valgkollegiet er blevet så politiseret, at smalle delstatsinteresser ikke længere vejer lige så tungt som den overordnede opfattelse af, at systemet er uretfærdigt," siger en talsmand for reformbevægelsen.

Udfordringer og usikkerheder

Selvom kompaktens princip er simpelt, er der flere uafklarede spørgsmål:

• Juridiske barrierer: Modstandere hævder, at kompakten kan stride mod forfatningen, da den indirekte forsøger at ændre valgkollegiets funktion uden en officiel forfatningsændring.
• Politisk risiko: Hvis kompakten træder i kraft uden bred tværpolitisk opbakning, risikerer den at blive omstridt og svækket af juridiske kampe eller fremtidige lovændringer.
• Praktiske konsekvenser: En folkeafstemning kan føre til nye strategier fra begge partier, der i højere grad fokuserer på at mobilisere stemmer i befolkningstunge områder fremfor nøglestater.

Hvad sker der nu?

Reformbevægelsen satser på, at midtvejsvalget i 2026 kan give Demokraterne de nødvendige sejre i svingstaterne. Hvis det lykkes, kan USA få sit første præsidentvalg baseret på folkeafstemning allerede i 2028. Men vejen dertil er brolagt med juridiske og politiske udfordringer, der endnu ikke er blevet afklaret.