Velgørende organisationer risikerer at blive forbundet med skandale-donorer – hvad kan de gøre?

Jeffrey Epstein var ikke den første velhavende person, der forsøgte at købe indflydelse gennem velgørenhed. Men da han i 2008 blev dømt for at have søgt sex med en mindreårig, valgte Harvard Universitet at stoppe med at modtage hans donationer. Denne beslutning frustrerede flere fakultetsmedlemmer, ifølge en intern gennemgang.

En kvindelig fysiker, som Epstein havde rost og diskrimineret på racistisk grundlag i et interview med Science efter sin død, havde allerede afvist en donation fra ham måneder før hans sidste arrestation i 2019. Da hun blev spurgt, om hun ville modtage midler fra en rig mand med en seksuelt kriminel baggrund, svarede hun: "Nej, det ville jeg ikke."

Men mange andre organisationer sagde ja. Blandt dem var Palm Beach Ballet, Melanoma Research Alliance, UJA-Federation of New York og MIT Media Lab. Selv Bill Gates har tidligere legitimeret sådanne donationer. Gates har senere undskyldt for sine forbindelser til Epstein, og hans fond har iværksat en ekstern granskning af sine samarbejdspartnere og velgørende screeningsprocedurer.

Epsteins sag har fået offentligheden til at reagere med forargelse over, at kriminelle kan købe sig til indflydelse gennem donationer. Alligevel er der sket få ændringer i, hvordan organisationer håndterer kontroversielle donorer mere end et årti efter, at de fleste af disse donationer blev modtaget.

Hvorfor accepterer organisationer midler fra kontroversielle donorer?

Epstein udnyttede velgørenhed til at knytte bånd til magtfulde personer. Han var imidlertid ikke den eneste, der brugte donationer til at rense sit omdømme eller skaffe sig indflydelse. Psykologer påpeger, at nogle donorer føler sig berettiget til at begå uetiske handlinger, fordi de har givet til en god sag.

Mange organisationer kæmper med at afvise donorer, især når deres adfærd falder i en etisk gråzone. Det er svært at sige nej, når økonomien er presset. Men at acceptere midler fra tvivlsomme kilder kan på sigt føre til alvorlig skade på omdømmet, hvis det kommer frem, at institutionen har lukket øjnene.

Hvornår bør en organisation afvise en donor?

Ifølge H. Art Taylor, præsident for Association of Fundraising Professionals (AFP), siger mange organisationer, at de kender deres donorer – især de store. Men "kender vi dem virkelig?"

En undersøgelse fra 2023 viste, at halvdelen af de adspurgte organisationer havde modtaget donationer fra personer med kontroversiel adfærd. Selvom de færreste donorer har begået forbrydelser som Epstein, er der stadig risiko forbundet med at acceptere midler fra tvivlsomme kilder.

Hvad kan velgørende organisationer gøre for at undgå skandaler?

• Etabler klare retningslinjer: Udvikl en politik for, hvordan man håndterer kontroversielle donorer, herunder kriterier for afvisning.
• Foretag due diligence: Undersøg donorer grundigt, herunder deres baggrund og eventuelle tidligere kontroverser.
• Vær transparent: Kommuniker åbent om, hvilke donationer der modtages, og hvorfor.
• Overvej etisk rådgivning: Konsulter eksperter inden for etik og jura for at sikre, at organisationens handlinger er forsvarlige.
• Prioriter omdømme: Selvom økonomien er vigtig, bør organisationer ikke risikere deres troværdighed for en enkelt donors midler.

Epsteins sag har vist, at velgørenhed ikke altid er uskyldig. Organisationer må derfor tage ansvar for at sikre, at deres donorsamarbejder ikke skader deres omdømme eller mission.