Den føderale minimalløn er næsten værdiløs – og det er en god ting

Den amerikanske føderale minimalløn på $7,25 timen har ikke været justeret siden 2009, trods næsten 50% inflation siden da. Det betyder, at den reelt set er blevet irrelevant for størstedelen af arbejdsmarkedet. Ifølge de seneste tal er kun 1,1% af amerikanske lønmodtagere berørt af den føderale minimalløn – en markant nedgang fra 4,9% i 2009.

Dette er imidlertid ingen tilfældighed, men snarere et tegn på, at den føderale minimalløn er blevet så lav i forhold til den generelle lønniveau, at den næsten ingen økonomisk påvirkning har. I stedet er det de individuelle stater, der fastsætter minimallønnen – med store forskelle som resultat. Mens Washington D.C. har en minimalløn på $17,90, Connecticut på $16,94 og Californien på $16,50, har omkring 20 stater slet ingen minimallønslovgivning. Disse stater oplever ofte stærk økonomisk vækst og tilflytning af arbejdskraft.

Disse forskelle understreger et vigtigt punkt: USA’s økonomi er ikke ensartet, og leveomkostningerne varierer betydeligt fra stat til stat. En minimalløn på $7,25 kan være utilstrækkelig i Californien, men rigelig i Mississippi. Derfor er det problematisk at have en ensartet føderal minimalløn, der ikke tager højde for lokale forhold.

Høj minimalløn skader jobmulighederne

I stater med høje minimallønninger ses der ofte negative konsekvenser for beskæftigelsen. Virksomheder bliver nødt til at hæve priserne eller reducere personale for at kompensere for de højere lønomkostninger. Dette gælder især for lavtlønsbrancher som fastfood, hvor mange stillinger risikerer at blive erstattet af automatisering eller helt forsvinde. Mange unge og ufaglærte mister dermed muligheden for at få deres første job og erhverve sig grundlæggende arbejdsværdier.

Første job er en springbræt, ikke en karriere

De fleste jobs, der betaler minimalløn, er ikke tiltænkt som livslange karrierer, men som en indgang til arbejdsmarkedet. Disse stillinger giver unge mennesker mulighed for at lære disciplin, arbejdsetik og sociale færdigheder – elementer, der er uvurderlige senere i livet. En tidligere ansat fortæller eksempelvis, hvordan hans første job som 16-årig – hvor han stablede oppustelige baderinge på et vandslideanlæg – lærte ham at møde til tiden, arbejde i et team og opretholde en positiv attitude. Fem år senere tjente han flere gange så meget, takket være de færdigheder, han tilegnede sig.

Hvis minimallønnen hæves kunstigt, som det ses i stater som Connecticut, bliver det sværere for unge at få deres første job. I stedet for at starte på $16,94 i timen med at sætte varer i poser eller stable baderinge, bliver mange nødt til at vente til de er 22 år og har en universitetsgrad – uden nogensinde at have lært de basale arbejdsvaner.

Afskaf minimallønnen for at styrke økonomien

Flere økonomer og erhvervsledere argumenterer for, at minimallønslovgivningen bør afskaffes helt. En prisloft – herunder en minimalløn – skaber altid en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Når prisen på arbejdskraft kunstigt holdes over ligevægtsniveauet, opstår der et overskud af arbejdskraft, der ikke kan finde beskæftigelse. Det er en simpel økonomisk lovmæssighed: Hvis en virksomhed skal vælge mellem at ansætte tre medarbejdere til $10 i timen eller to til $15 og den tredje på overførselsindkomst, vil de fleste vælge den første løsning.

I stedet for at lade staten fastsætte lønniveauet, bør markedet selv bestemme prisen på arbejdskraft. Det vil give virksomhederne fleksibilitet til at ansætte flere medarbejdere og samtidig give arbejdstagere mulighed for at erhverve sig erfaring og kompetencer. På den måde kan minimallønnen blive en naturlig del af lønstrukturen – uden at det skaber kunstige barrierer for unge og ufaglærte.