Dommer: Ansættelsesophør var ikke religiøs diskrimination

En afgørelse fra Illinois Human Rights Commission for to uger siden afviste en tidligere medarbejders påstand om religiøs diskrimination og chikane. Sagen, Ali v. Mindful Care, Inc., involverede en medarbejder i en mental sundhedsklinik, der blev fyret efter en video på sociale medier viste hende i at fjerne plakater med billeder af israelske gidsler.

Kommissionen bestod af kommissærerne Janice M. Glenn og Gregory E. Vaci, mens kommissær Mony Ruiz-Velasco var uenig. Afgørelsen fastslog, at der ikke var grundlag for at støtte påstandene om religiøs diskrimination eller chikane.

Baggrunden for konflikten

Den 29. december 2023 optog en video en medarbejder, der fjernede plakater med billeder af børn, som blev kidnappet af Hamas den 7. oktober 2022. Videoen blev delt på sociale medier den 3. januar 2024 og blev hurtigt populær. Medarbejderen, der er muslim, hævdede, at plakaterne var udformet til at skabe frygt, retfærdiggøre vold mod palæstinensiske børn og opildne til had.

Efter videoens spredning blev medarbejderen udsat for chikane fra hadegrupper, herunder en organisation, hun omtalte som "Stop Antisemitism". Hun blev fyret dagen efter, den 4. januar 2024, med begrundelsen, at videoen var "ikke pænt for arbejdsgiveren", at klinikken blev beskyldt for antisemitisme online, og at patienter trak sig.

Afgørelsens begrundelse

Kommissionen afviste medarbejderens påstand om religiøs chikane med følgende begrundelse:

• Den påståede chikane fandt sted uden for arbejdstid og uden for arbejdspladsen.
• Chikanen blev udført af tredjeparter, som ikke var ansat i virksomheden.
• Chikanen havde derfor ingen indvirkning på medarbejderens arbejdsvilkår eller skabte en fjendtlig arbejdsmiljø.

Vedrørende påstanden om religiøs diskrimination konkluderede kommissionen:

• Der var ingen beviser for, at medarbejderen blev behandlet anderledes end andre ansatte i lignende situationer.
• Der var ingen sammenlignelige sager, hvor ansatte udenfor hendes beskyttede gruppe (religion) blev behandlet mere gunstigt.
• Fyringen skyldtes medarbejderens handlinger og virksomhedens image, ikke hendes religion.

Medarbejderens religiøse argumenter

Medarbejderen, der er muslim, hævdede, at hendes handlinger var baseret på religiøse overbevisninger. Hun henviste til islamisk lære om nødvendigheden af at modstå undertrykkelse og beskyttelse af menneskeliv, uanset religion. Hun argumenterede, at solidaritet med palæstinensere og modstand mod israelsk besættelse var en del af hendes tro.

Kommissionen afviste imidlertid, at disse religiøse overbevisninger havde nogen relevans for fyringen, da beslutningen var baseret på virksomhedens image og patienternes reaktioner.