Europa bygger sin egen DARPA for at bekæmpe drone-truslen

Tyskland og Sverige har forenet kræfter for at tackle en voksende trussel: fjendtlige droner. SPRIND, Tysklands føderale agentur for banebrydende innovation, og Vinnova, Sveriges innovationsagentur, har indgået et strategisk samarbejde for at støtte europæiske hold, der udvikler teknologier til at beskytte lufthavne, atomkraftværker og civile områder.

Et af de ledende projekter inden for dette samarbejde er EAGLE.ONE, ledet af robotikprofessor Martin Saska fra Tjekkiets Tekniske Universitet i Prag. Holdet udvikler avancerede anti-drone-systemer, der kan identificere og neutralisere potentielle trusler.

En europæisk DARPA uden militær ramme

Begge agenturer er inspireret af DARPA, den amerikanske forsvarsforskningsenhed, der blandt andet stod bag opfindelsen af internettet og GPS. Men hvor DARPA opererer inden for et militært regi, har SPRIND og Vinnova fjernet den militære ramme for at fokusere på civil innovation.

SPRIND, grundlagt i 2019 og fuldt operationelt siden 2020, har fået enestående beføjelser til at støtte innovation. En tysk parlamentslov fra 2023 giver agenturet mulighed for at tage ejerandele i startups – en mulighed, de fleste tyske offentlige institutioner ikke har. Vinnova, der har eksisteret i over 20 år, har anvendt en lignende tilgang i årtier.

Sverige, med blot 10 millioner indbyggere, har i det seneste årti gennemført flere end 500 børsnoteringer – flere end Tyskland, Frankrig, Spanien og Nederlandene tilsammen. Darja Isaksson, Vinnovas direktør, understreger behovet for radikal innovation i Europa:

"Hele Europa skal investere mere i banebrydende innovation og finde måder at støtte opstigningen til markedet. Vi skal gøre det lettere for private venturekapitalister at opdage og støtte disse initiativer."

Droner som første fælles satsning

Valget af droner som det første fælles projekt er ikke tilfældigt. Droner spiller en central rolle i konflikter som i Mellemøsten, og gentagne drone-observationer over europæiske lufthavne i slutningen af 2025 har skabt uro blandt regeringer. Derudover vokser bekymringen over brugen af russisk- og kinesiskproduceret udstyr i kritisk infrastruktur, hvilket gør anti-drone-teknologi til en prioritet for europæiske politi- og militærenheder.

Jano Costard, chef for udfordringer hos SPRIND, påpeger imidlertid en stor udfordring: Europas drone-sektor er stærkt fragmenteret. Uden koordineret efterspørgsel på tværs af medlemsstaterne vil ingen startup kunne opbygge en levedygtig forretning:

"Hvis hver politistyrke, der ønsker at købe drone-interceptorer, har forskellige krav, bliver det en mareridtsagtig situation for enhver lille startup."

For iværksættere som Saska, hvis virksomhed EAGLE.ONE specialiserer sig i droner, der jager andre droner, har agenturernes støtte været afgørende. Hans hold vandt en SPRIND-udfordring i 2024, hvilket gav projektet et betydeligt løft:

"Det var en gamechanger for os. Uden denne støtte ville vi ikke have været i stand til at nå så langt på så kort tid."

Et skridt mod større europæisk konkurrenceevne

Samarbejdet mellem SPRIND og Vinnova er en del af et større forsøg på at styrke Europas konkurrenceevne. Mario Draghis rapport om europæisk konkurrenceevne fra 2024 understregede, at Europa halter bagefter, når det kommer til at bringe radikale idéer hurtigt på markedet. Den fælles indsats er et forsøg på at vende denne udvikling.

Costard pointerer, at det kræver en fundamental ændring i tilgangen til innovationsfinansiering for at opnå andre resultater:

"Hvis vi blot kopierede, hvad alle andre gør, ville vi miste vores merværdi. Vi skal tænke anderledes for at skabe reel forandring."

Med dette samarbejde tager Europa et vigtigt skridt mod at sikre sin position som en global leder inden for innovation og sikkerhedsteknologi.