Jasmir Urbina, 35, sad i New Orleans og frygtede for sit liv. Som asylansøger fra Nicaragua havde hun i 2022 flygtet til USA for at undslippe volden i sit hjemland. Sammen med sin mand, der også var asylansøger, boede hun lovligt i USA og rapporterede regelmæssigt til immigrationsmyndighederne, mens de ventede på deres retssager. Men da præsident Donald Trumps administration i slutningen af 2025 iværksatte den omfattende udvisningsaktion Operation Swamp Sweep, begyndte Urbina at frygte det værste.
Hun havde hørt om lovlige indvandrere, der blev anholdt uden for retten, og spekulerede på, hvornår det ville ramme hende. Da hendes retssag nærmede sig i slutningen af november 2025, besluttede hun sig for at søge professionel hjælp. Gennem en Facebook-annonce kontaktede hun det, hun troede var Catholic Charities – en velrenommeret hjælpeorganisation for immigranter. Via WhatsApp blev hun sat i forbindelse med en kvinde, der kaldte sig Susan Millan og påstod at være advokat.
Urbina følte sig tryg, da kvinden delte personlige detaljer om sit liv – en syg ægtemand, to børn og en støttende kirke. De talte om Urbina’s situation, og Millan lovede at løse sagen gennem en virtuel høring hos amerikanske immigrationsmyndigheder. Urbina betalte næsten 10.000 dollars via betalingsappen Zelle – penge, som parret havde sparet op til at købe deres første hus. For yderligere gebyrer skulle hun også indsende fem karakterattester.
Den 21. november 2025 deltog Urbina i den virtuelle høring. Hun talte med en mand i grøn uniform, som hun troede var en regeringsembedsmand, foran et amerikansk flag. Høringen varede blot fem minutter. Dagen efter meddelte Millan via WhatsApp, at Urbina havde vundet opholdstilladelse og at dokumenterne ville blive sendt i posten. Urbina følte sig lettet og spurgte, om hun stadig skulle møde op til sin retssag den 24. november. Millan svarede: "Nej, rolig. Der er ingen grund til det."
Men da Urbina dagen efter forsøgte at kontakte Millan for at tale med en ansvarlig, forsvandt svaret. Efter to dage indså hun, at hun var blevet snydt. I frustration skrev hun i en besked: "Gud er med os og kæmper for sine børn; i dag har I leget med de forkerte, og I vil få jeres straf fra den Højeste, I fejge." Der eksisterede imidlertid ingen advokat ved navn Susan Millan, og Catholic Charities havde intet kendskab til hende.
Urbina blev senere deporteret tilbage til Nicaragua, hvor hun nu lever i frygt for repressalier fra de samme kræfter, hun flygtede fra. Hendes sag er blot én blandt mange, hvor desperate migranter i USA bliver ofre for organiserede svindelnumre under dække af at hjælpe med juridisk rådgivning.
Svindelboom under Trumps udvisningspolitik
Ifølge eksperter og ofre som Urbina er der sket en markant stigning i immigrationssvindel i takt med Trumps aggressive udvisningspolitik. Operation Swamp Sweep og lignende aktioner har skabt panik blandt migranter, der desperat forsøger at sikre deres status i landet. Mange ender i hænderne på svindlere, der udgiver sig for at være advokater, konsulenter eller repræsentanter for velgørende organisationer.
Typiske svindelmønstre
- Falske advokater: Svindlere udgiver sig for at have juridisk ekspertise og lover hurtige løsninger på komplicerede sager.
- Falske organisationer: Velkendte hjælpeorganisationer bliver kopieret, og ofre bliver ført bag lyset via falske hjemmesider eller sociale medier.
- Falske dokumenter: Ofrene betaler for papirer, der aldrig bliver indsendt, eller som er forfalskede.
- Falske høringer: Virtuelle møder med falske embedsmænd resulterer i afslag eller falske løfter om opholdstilladelse.
Sådan beskytter du dig
Eksperter anbefaler følgende forholdsregler for at undgå at blive snydt:
- Verificer identiteten: Spørg altid efter advokatnummeret og tjek det hos den relevante myndighed. Kontakt organisationer direkte via officielle kanaler.
- Undgå forudbetalinger: Betal aldrig fuldt beløb på forhånd. Kræv kvitteringer og dokumentation for alle transaktioner.
- Vær skeptisk over for løfter: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det sandsynligvis det. Ingen kan garantere en positiv afgørelse i en immigrationssag.
- Søg hjælp hos pålidelige kilder: Kontakt officielle immigrationsmyndigheder, velrenommerede hjælpeorganisationer eller advokater med speciale i migrationsret.
"Svindlere udnytter desperation og frygt. Det er afgørende at være kritisk og søge hjælp hos autoriserede instanser," siger Maria López, talskvinde for American Immigration Lawyers Association.
Hvad gør myndighederne?
USA’s justitsministerium har advaret om stigningen i immigrationssvindel og opfordrer ofre til at anmelde sagerne. Alligevel er det vanskeligt at spore svindlere, der ofte opererer på tværs af landegrænser og bruger falske identiteter. ICE (Immigration and Customs Enforcement) har i de senere år intensiveret indsatsen mod organiseret kriminalitet inden for migrationsområdet, men problemet fortsætter med at vokse.
For ofre som Urbina er skaden sket. Hendes historie er en påmindelse om, hvor sårbare migranter er i et system, der allerede er præget af usikkerhed og frygt. Hun håber, at hendes sag kan være med til at advare andre og forhindre, at flere bliver ofre for de samme svindlere.