Gamle teknologier kan stoppe den næste luftbårne pandemi

Glykoler: En gammel opfindelse med nyt potentiale

Glykoler er en integreret del af vores hverdag. De findes i kosmetik, fødevarer, plastikflasker og endda tøj. Men disse kemiske forbindelser kan også spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af luftbårne sygdomme. Når de fordamper i indendørs luft, inaktiverer de hurtigt virusser, bakterier og svampesporer – uden at være synlige, lugte eller smage.

Hvordan virker det?

Glykoler er organiske forbindelser i alkoholfamilien, herunder propylenglykol (PG), dipropylenglykol (DPG) og triethylenglykol (TEG). Disse stoffer er sikre at indånde i lave koncentrationer. Især TEG er billigt at anvende – det koster blot 10 til 50 cent om dagen at beskytte et rum på 1.000 kvadratfod.

Forskning viser, at glycoldampe effektivt inaktiverer både luftbårne og overfladebårne virusser og forhindrer spredning af luftvejssygdomme. Ifølge Curtis Donskey, infektionssygdomslæge ved Cleveland VA Medical Center, er glycoldampe særligt effektive mod indkapslede virusser som SARS-CoV-2, influenza og Ebola.

Historisk dokumenteret effekt

Evnen til at reducere sygdomstransmission med glycoldampe er blevet undersøgt siden midten af det 20. århundrede. En undersøgelse fra 1941 til 1944 på et børnehospital viste en 96 % reduktion i forkølelser i afdelinger behandlet med glycoldampe sammenlignet med kontrolafdelinger. Patienterne i de behandlede afdelinger havde også 90 % færre tilfælde af tracheobronkitis, mellemørebetændelse og akut faryngitis.

Selvom metoderne fra dengang ikke lever op til nutidens standarder, understreger resultaterne potentialet i teknologien. Jacob Swett, direktør for nonprofitorganisationen Blueprint Biosecurity, som fokuserer på pandemiforebyggelse, siger: »Forskellige tider betyder forskellige forskningsstandarder, men dette viser, hvor stort potentialet er.«

Glemt teknologi genoplives

I 1940’erne blev glycoldampe markedsført som en effektiv måde at beskytte hjem og kontorer mod sygdomme. Reklamer for »glycolatorer« og »glycolizere« lovede at holde indendørsmiljøer fri for patogener. Interessen toppede i 1940’erne, men faldt med udbredelsen af antibiotika. Nu, hvor antibiotikaresistens og nye pandemier truer, genoplives interessen for denne gamle teknologi.

Kan glycoler forhindre den næste pandemi?

Med den stigende trussel fra luftbårne virusser og bakterier, kan glycoldampe være en billig og effektiv løsning til at reducere spredningen af sygdomme. Teknologien er allerede dokumenteret og kan implementeres relativt hurtigt. Forskere og eksperter ser et stort potentiale i at genanvende denne gamle opfindelse til moderne sundhedsbeskyttelse.

»Glycoldampe kan være en gamechanger i forebyggelsen af luftbårne sygdomme. De er billige, effektive og nemme at implementere.«
— Curtis Donskey, infektionssygdomslæge

Fremtidens løsning?

Mens mere forskning er nødvendig for at optimere brugen af glycoldampe, peger de eksisterende data på en lovende vej fremad. Med den rette implementering kan denne teknologi bidrage til at forhindre den næste store pandemi og beskytte befolkningen mod luftbårne sygdomme.