Efterarbejdsøl var engang en uformel og effektiv måde at styrke relationer med kolleger på – især for dem i 20’erne og 30’erne. Men når man bliver ældre, bliver det sværere at opretholde den slags spontane sociale aktiviteter. Familieforpligtelser, fysisk træthed og nye arbejdsformer spiller en stor rolle.
Familieliv og arbejdstid tager overhånd
Olga Valadon, 54, tidligere chef for stab i Deloitte, oplevede netop dette. Hun fortæller: ”Både jeg og mine kolleger stod over for stigende pres – enten fra arbejdet eller familielivet. Vi løb hele dagen for at nå vores forpligtelser, hvilket efterlod for lidt tid og energi til sociale aktiviteter.”
Bill, 54, som også ønsker at forblive anonym, bekræfter dette. Mange i hans alder står over for at skulle tage sig af både børn og ældre forældre. ”Det er svært at finde tid til at mødes med venner eller kolleger,” siger han. Selvom man gerne vil tilbringe tid sammen, kan det føles påtvunget at inkludere ægtefællen i sociale sammenkomster med kolleger. ”Vi ender ofte med at tale om arbejde, fordi det er det, vi har til fælles. Det efterlader ægtefællerne udenfor samtalen – og de har ikke noget til fælles med hinanden.”
Fysisk træthed og nye arbejdsformer forandrer sociale ritualer
Margaret Sigel, autoriseret ægteskabs- og familieterapeut med speciale i somatisk terapi for voksne mellem 30 og 60 år, påpeger endnu en udfordring: den fysiske belastning ved sociale aktiviteter.
Mange i 40’erne og derover oplever, at et enkelt glas vin ikke længere er en uproblematisk fornøjelse. Sigel forklarer: ”Jeg selv og mange andre føler os ikke godt tilpas efter et glas vin længere. Derudover er der dem, der er ædru eller ønsker at undgå alkohol af andre årsager.” Hvad der tidligere var en enkel og billig social tradition, kan nu føles som en byrde – både fysisk, følelsesmæssigt og relationelt.
Derudover har mange nu mulighed for at arbejde hjemmefra, hvilket fjerner en stor del af de naturlige, uformelle interaktioner, hvor venskaber ofte opstår. Carol, 45, har arbejdet hjemmefra i mere end ti år. ”Det fjerner mange af de spontane samtaler og interaktioner, hvor venskaber typisk udvikler sig,” siger hun.
Hjernen bliver mere selektiv med alderen
Sigel forklarer, at vores hjerne udvikler sig med alderen. Hvor unge mennesker hurtigt kan knytte venskaber i uformelle omgivelser som efterarbejdsøl, bliver ældre mennesker mere forsigtige.
Hun siger: ”Når vi bliver ældre, udvikler vi en mere sofistikeret vurderingsproces, når vi skal beslutte, om vi vil stole på og knytte os til nogen. Vi vurderer risici i realtid: Vil denne person være pålidelig? Vil det føre til noget positivt eller blot til mere stress?”
Denne ændring kan gøre det sværere at danne nye venskaber, men det betyder ikke, at det er umuligt. At forstå disse udfordringer er det første skridt mod at finde nye måder at skabe forbindelse på – også på arbejdspladsen.
Hvad kan arbejdspladser gøre?
- Tilbyde strukturerede aktiviteter: Planlagte arrangementer med klare rammer, f.eks. fælles frokoster eller workshops, kan gøre det lettere at deltage uden at føle sig presset.
- Fremme digitale fællesskaber: Online platforme og virtuelle kaffepauser kan hjælpe med at opretholde forbindelser, især for dem, der arbejder hjemmefra.
- Respektere individuelle grænser: Forstå, at ikke alle har lyst til at deltage i alkoholrelaterede aktiviteter, og tilbyde alternativer.
- Skabe rum for meningsfulde samtaler: Fokusér på aktiviteter, der fremmer dybere forbindelser, f.eks. fælles interesser eller frivilligt arbejde.
Selvom det kan være en udfordring at opretholde sociale forbindelser på arbejdet med alderen, er det ikke umuligt. Det handler om at tilpasse sig nye former for samvær og prioritere det, der giver mening for den enkelte.