Højesterets afgørelse om stemmeret rammer lokalpolitikken hårdt

Lokalpolitikken mister beskyttelse mod diskrimination

Den amerikanske Højesteret har med en ny afgørelse svækket Voting Rights Act, hvilket giver lokale og delstatslige myndigheder større mulighed for at ignorere minoritetsvælgeres interesser. Afgørelsen rammer især byråd, amtsråd og skolebestyrelser, hvor valgkredse og stemmelovgivning ofte bliver genovervejet.

Hvad betyder det for lokalpolitikken?

Voting Rights Act har tidligere været et vigtigt redskab til at sikre repræsentation for minoriteter i lokalpolitikken. Mange sager har været rettet mod lokale myndigheder, som fx bestemmer, hvordan skoler drives, hvem der patruljerer gaderne, og hvilke kvarterer der får fortove.

De fleste sager har været baseret på Section 2 i loven, som giver minoritetsvælgere mulighed for at udfordre valgkredse og stemmelovgivning, der svækker deres indflydelse. Men Højesterets nye afgørelse gør det langt sværere at føre sådanne sager, da myndighederne nu kan ignorere minoritetsinteresser, så længe de kan begrunde det med andre formål, fx partipolitisk gevinst eller beskyttelse af siddende politikere.

Eksperter: Afgørelsen er et tilbageslag for demokratiet

Michael Li fra Brennan Center for Justice udtaler til Axios, at afgørelsen kan føre til, at "byråd, amtsråd og skolebestyrelser over hele landet genoptegner valgkredse, fordi folk nu mener, at de frit kan gøre, hvad de vil."

Tidligere har Voting Rights Act været med til at afskaffe flertalsvalg i mange lokalområder. Disse valgsystemer havde tidligere druknet minoritetsstemmer og blokeret for repræsentation af sorte og latinamerikanere. Men uden Section 2’s beskyttelse kan myndighederne nu genindføre flertalsvalg og dermed reducere minoriteters indflydelse.

Frygt for tilbagegang til gammel tid

Press Robinson, en sagsøger i en sag, der førte til et andet flertalssort distrikt i Louisiana, udtalte under en pressekonference onsdag:

"Vi kommer til at vende tilbage til den tid, hvor slaveri blev erklæret ulovligt i dette land, men dette land synes ikke at ville rykke videre fra den tid."

Charles Taylor, direktør for NAACP i Mississippi, kalder afgørelsen en "forræderi over for sorte vælgere" med konsekvenser "op og ned ad stemmesedlen".

Hvad sker der nu?

I Mississippi skal delstatslovgiverne snart genforenes for at revurdere valgkredse til delstatens Højesteret – en af dem blev tidligere dømt for at overtræde Voting Rights Act. Michael McDonald, professor i statskundskab ved University of Florida, siger, at Voting Rights Act tidligere har sikret repræsentation for tusindvis af lokalsamfund gennem korrekt tegning af valgkredse.

Selvom genoptegning af valgkredse inden midtvejsvalget i 2026 kan blive en stor udfordring, forventer McDonald, at der kommer "en ny runde af valgkredse, der kraftigt begrænser repræsentationen af minoriteter" efter folketællingen i 2030.

Demokraternes chance for at blokere genoptegninger

Afgørelsen øger også presset på demokrater, der stiller op til guvernørposter i dette valgår. Guvernører kan nemlig blokere kommende genoptegninger af valgkredse.

Eksperter: Dette er ikke en glidebane – det er et frit fald

"Jeg tror ikke, dette er en glidebane. Jeg tror, dette er et frit fald."

Charles Taylor, NAACP Mississippi

Læs mere

Højesteret indskrænker stemmelov, hvilket øger GOP’s chancer for at beholde Repræsentanternes Hus