Kommunisme vender tilbage i mainstream – og det er ingen tilfældighed

Det er ikke hver dag, at en streamer på Twitch læser højt fra et essay af Vladimir Lenin – grundlæggeren af den russiske kommunistiske revolution. Men det gjorde den amerikanske streamer Hasan Piker for fem måneder siden. Han brugte en del af sin stream på at læse op fra Lenins pamflet fra 1920, "Left-Wing" Communism: An Infantile Disorder, hvor Lenin kritiserer europæiske kommunister for at afvise at deltage i borgerlige parlamenter og fagforeninger.

Piker fremhævede, at Lenin var en leder af en "vellykket revolution" og argumenterede for, at man skulle arbejde inden for eksisterende strukturer. Det er typisk for den kontroversielle streamer, der tidligere har udtrykt beundring for Mao Zedong og beklaget, at kommunismen mangler anerkendelse i USA. Senest erklærede han – i tråd med Vladimir Putin – at "Sovjetunionens fald var en af det 20. århundredes største katastrofer".

Men kærligheden til kommunisme – eller sovjetisk socialisme, som i praksis er det samme – er ikke længere begrænset til marginale kredse. Siden begyndelsen af 2010'erne har kommunisme oplevet en stigende popularitet blandt progressive, især blandt yngre generationer. Artikler med titler som "Hvorfor du tager fejl om kommunisme: 7 store misforståelser" har cirkuleret i venstreorienterede medier som Salon, hvor argumenterne ofte bygger på halvsandheder og logiske fejlslutninger.

I 2016 bragte The New Republic – tidligere hjemsted for koldkrigsliberale – en artikel med titlen "Hvem er bange for kommunisme?". Forfatteren Malcolm Harris latterliggjorde Hillary Clintons antikommunisme og hævdede, at kommunismen spillede en afgørende rolle i at besejre nazismen. Det blev dog ikke nævnt, at Sovjetunionen havde indgået Molotov-Ribbentrop-pagten med Nazi-Tyskland eller deltog i den fælles invasion af Polen i september 1939.

Længe før Hasan Piker har venstreorienterede podcasts som Chapo Trap House og Pod Damn America promoveret en lignende blanding af provokation, militant antikapitalisme og sympati for venstreorienterede eller anti-vestlige regimer. Her hævdes det, at eventuelle forbrydelser begået af kommunistiske regimer skyldtes vestlige forsøg på at undertrykke revolutioner gennem en "hellig krig".

I 2018 hyldede Teen Vogue – dengang kendt for at blande skønhedstips med venstreorienteret aktivisme – Karl Marx' arv i forbindelse med hans 200-års fødselsdag. Magasinet roste hans arbejde for at have "inspireret sociale bevægelser i Sovjetunionen, Kina og Cuba". En temmelig mild formulering for begivenheder som Gulag-lejre og massedrab.

En undersøgelse fra YouGov for Victims of Communism Foundation viste, at kun 15 % af amerikanerne havde en positiv opfattelse af kommunisme. Til gengæld var tallet over 25 % blandt yngre voksne (millennials og Gen Z).

Historisk genopblussen af kommunisme

Kommunisme har tidligere været populær blandt vestlige intellektuelle. I 1920'erne og 1930'erne rejste mange amerikanske og europæiske intellektuelle til Sovjetunionen som "politiske pilgrimme" – en betegnelse taget fra Paul Hollanders bog The God That Failed fra 1951. Bogen samlede seks tidligere sympatisører, der havde oplevet desillusionering efter at have set kommunismens virkelighed på nært hold.

I dag ser vi en lignende udvikling, hvor kommunisme genopstår i mainstream-diskussioner. Men hvad driver denne udvikling? Nogle peger på økonomisk ulighed, klimaangst og utilfredshed med det nuværende politiske system. Andre mener, at det er en reaktion på globaliseringens udfordringer og en søgen efter alternative samfundsmodeller.

Uanset årsagen er det tydeligt, at kommunisme ikke længere er en marginal idé. Den har fundet vej ind i mainstream-medier, underholdning og politiske diskussioner – ofte med en romantiseret og forenklet fremstilling af historiens mørkeste sider.

Hvad bliver der glemt i debatten?

Når kommunisme diskuteres i dag, er det sjældent, at de historiske forbrydelser bliver nævnt. Her er nogle af de mest betydningsfulde begivenheder, der ofte overses:

• Stalin-tiden (1924-1953): Under Stalins styre blev millioner sendt til Gulag-lejre, og hundredetusinder blev henrettet. Sovjetunionens befolkning led under tvangs kollektivisering, hungersnød og politisk undertrykkelse.
• Mao Zedongs Kina (1949-1976): Den kinesiske kulturrevolution førte til millioner af dødsfald, og det store spring fremad resulterede i en af historiens værste hungersnød, hvor op mod 45 millioner mennesker døde.
• Pol Pot i Cambodja (1975-1979): Kommunistpartiet Røde Khmer stod bag en af historiens mest brutale folkemord, hvor op mod 2 millioner mennesker blev dræbt.
• Østtyskland og Berlinmuren: Tusindvis af mennesker forsøgte at flygte fra Østtyskland, og hundredvis blev dræbt af grænsevagter, mens de forsøgte at krydse muren.

Disse begivenheder viser, at kommunisme i praksis ikke har været en succes. Alligevel fortsætter romantiseringen af ideologien i visse kredse – ofte med en fokusering på teoretiske idealer frem for den historiske realitet.

Hvorfor tiltrækker kommunisme stadig unge?

Flere faktorer spiller ind, når unge mennesker tiltrækkes af kommunisme:

• Økonomisk usikkerhed: Mange unge oplever økonomisk usikkerhed og søger efter alternative økonomiske modeller.
• Kritik af kapitalismen: Kapitalismens mangler, herunder ulighed og miljøødelæggelse, bliver ofte fremhævet som argumenter for kommunismen.
• Sociale medier: Platforme som TikTok og Twitter gør det nemt at sprede og diskutere radikale ideer hurtigt.
• Politisk polarisering: I takt med at samfundet bliver mere polariseret, søger nogle unge efter radikale løsninger på komplekse problemer.

Men selvom kommunisme kan virke tiltalende som en teoretisk model, viser historien, at den i praksis har ført til undertrykkelse, fattigdom og død. Spørgsmålet er, hvor længe romantiseringen kan fortsætte, før realiteterne bliver for svære at ignorere.