Krig i Iran forandrer verdens energisystem for altid

I næsten et halvt århundrede har klimaforskere været enige om én løsning på den globale opvarmning: Stop afbrændingen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Alligevel udgør disse energikilder stadig omkring 80 procent af verdens samlede energiforbrug. Men krigen i Iran, som USA og Israel indledte for to måneder siden, kan vise sig at blive det vendepunkt, der endeligt forskyder fossile brændsler fra toppen af verdens energisystem.

Den strategiske Hormuzstræde, gennem hvilken 20 procent af verdens olie- og naturgasforsyninger passerer, er blevet blokeret siden marts uden udsigt til lettelse. Det har udløst den største energikrise i moderne tid. I 25 lande rapporteres der nu om kritiske mangel på benzin, flybrændstof og fyringsolie.

Til forskel fra oliekrisen i 1970’erne, hvor alternative energikilder endnu ikke var tilstrækkeligt udviklede eller økonomisk konkurrencedygtige, sker denne forstyrrelse på et tidspunkt, hvor vedvarende energi begynder at overgå fossile brændsler både i effektivitet og pris. »Vi har nu et levedygtigt alternativ,« udtalte Selwin C. Hart, særlig rådgiver for FN’s generalsekretær, på et historisk internationalt topmøde i Colombia om overgangen væk fra fossile brændsler denne uge. »De vedvarende energikilder har forandret regnestykket.«

Selvom beregningen nu er ændret, er det endnu for tidligt at sige, hvordan verdens energisystem vil udvikle sig fremadrettet. Mens pålideligheden af en stor del af verdens olie- og naturgasforsyninger nu er sat spørgsmålstegn ved, er det ikke sikkert, at vedvarende energi vil fylde hele – eller endda det meste – af det tomrum, der opstår.

Kul, det mest forurenende fossile brændsel, oplever en genopblomstring i en verden desperat efter at erstatte naturgas til elproduktion. Samtidig er det fortsat en udfordring for sol- og vindenergi at erstatte den kontinuerlige energiproduktion, som både olie og gas leverer. »Det er svært at sige, hvilken retning tingene vil gå,« udtaler Daan Walter, forskningsleder ved energitænketanken Ember til Grist.

To måneder efter krigens begyndelse tegner det dog allerede klart op, hvilke energikilder der står til at vinde og hvilke, der kommer til at tabe i takt med, at verden tilpasser sig konflikten. Mens nogle lande vender tilbage til forurenende brændsler for at dække underskuddet, har andre annonceret massive investeringer i grøn energi for at bryde med århundreders afhængighed af fossile brændsler.

Taberne: Olie og naturgas

Krigen har sat en stor del af verdens olie- og naturgasforsyninger i fare. Hormuzstrædet er ikke blot en kritisk transportrute – det er en flaskehals, der påvirker priser og tilgængelighed globalt. Landene langs strædet, herunder Iran, har traditionelt været centrale spillere i energimarkedet, men blokaden har tvunget mange nationer til at søge alternative forsyningsveje.

Irak har eksempelvis begyndt at eksportere olie via tankbiler gennem Syrien, hvilket dog kun delvist afhjælper underskuddet. En irakisk embedsmand oplyste, at olieindtægterne faldt med over 70 procent i marts sammenlignet med tidligere år.

Vinderne: Vedvarende energi og nye alliancer

Mens olie- og gassektoren kæmper, accelererer investeringerne i vedvarende energi. Prisfaldet på sol- og vindenergi de seneste år har gjort disse teknologier til et attraktivt alternativ for mange lande. Flere nationer har allerede annonceret planer om at øge kapaciteten inden for sol, vind og batterilagring for at sikre energiforsyningen på lang sigt.

Europa, der tidligere har været stærkt afhængig af russisk gas, har skiftet fokus mod grøn energi og lagt planer for uafhængighed inden 2030. Også USA og Kina, der begge er store forbrugere af fossile brændsler, investerer massivt i sol- og vindprojekter for at reducere afhængigheden af importeret olie og gas.

»Denne krise viser, at verden ikke længere kan basere sin energiforsyning på ustabile og geopolitisk sårbare kilder. Vedvarende energi er ikke længere en luksus – det er en nødvendighed,«

udtaler en ekspert fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

Samtidig tegner der sig nye energialiancer på tværs af landegrænser. Landene i Mellemøsten, der traditionelt har været domineret af olieøkonomier, begynder at diversificere deres energiporteføljer. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har eksempelvis lanceret ambitiøse planer for sol- og vindenergi for at sikre fremtidig økonomisk stabilitet.

Usikkerhed og langsigtede konsekvenser

Selvom udviklingen peger mod en grønnere fremtid, er der fortsat mange usikkerheder. Priserne på fossile brændsler svinger voldsomt, og mange lande mangler den nødvendige infrastruktur til at integrere store mængder vedvarende energi. Derudover kan geopolitiske spændinger fortsat true energiforsyningen, hvilket gør det nødvendigt for lande at sikre alternative kilder.

Eksperter understreger, at vejen frem kræver både politisk vilje og massive investeringer. »Overgangen til vedvarende energi er ikke længere et spørgsmål om miljø – det er et spørgsmål om sikkerhed og økonomisk stabilitet,« siger Hart fra FN.