Mediernes rolle i Gaza-krigen: En skævvredet dækning

Journalist Adam Johnson, forfatter til bogen How to Sell a Genocide: The Media’s Complicity in the Destruction of Gaza, påpeger, at vestlige medier som The New York Times og CNN efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 anvendte stærke og fordømmende ord som "massakre" og "barbarisk" om angrebet på Israel.

Men da Israels militær indledte modangreb med omfattende ødelæggelser og tusindvis af civile dødsofre i Gaza, blev mediernes formuleringer markant mere afdæmpede. Johnson dokumenterer, hvordan medierne undlod at anvende lignende stærke ord om Israels krigsførelse, på trods af de massive menneskelige omkostninger.

Biden blev fremstillet som magtesløs – men var det sandt?

En anden central pointe i Johnsons analyse er, at medierne fejlagtigt portrætterede USA’s præsident Joe Biden som magtesløs over for Israels regering. Ifølge Johnson var dette en bevidst eller ubevidst medie-strategi, der havde til formål at fjerne det amerikanske samfunds fokus fra de civile dødsofre i Gaza.

"Medierne spillede en afgørende rolle i at gøre liberale amerikanere, som normalt er stærkt optagede af menneskerettigheder, mindre bekymrede for de vilkårlige dræb af palæstinensiske civile," siger Johnson.

Hvordan medierne formede den offentlige mening

Johnson argumenterer for, at mediernes ensidige dækning ikke blot var et resultat af manglende ressourcer eller objektivitet, men snarere en strukturel skævvridning i den vestlige mediedækning af konflikter i Mellemøsten. Ved at fokusere på Hamas’ angreb og ignorere eller minimere de civile ofre i Gaza, bidrog medierne til en narrativ, hvor Israels krigsførelse blev legitimeret.

Denne skævvridning har ifølge Johnson haft konkrete konsekvenser for den internationale opfattelse af konflikten og for palæstinensernes muligheder for at få opmærksomhed for deres situation.

Kritikken af mediernes dobbeltmoral

En gennemgående kritik i Johnsons bog er mediernes brug af dobbeltstandarder. Mens Hamas’ angreb blev beskrevet som "uhyre" og "uhumane", blev Israels militære operationer ofte omtalt med mere neutrale termer som "militære aktioner" eller "sikkerhedsoperationer".

Denne asymmetri i sprogbrugen afspejler ifølge Johnson en dybere skævvridning i den vestlige verdens opfattelse af ofre og gerningsmænd i konflikten.

"Medierne har en magtfuld rolle i at definere, hvem der er offer, og hvem der er gerningsmand. Når de anvender forskellige standarder for vold og død afhængigt af, hvem der udfører handlingen, bidrager de til en uretfærdig og skævvredet fortælling," siger Johnson.

Hvad kan vi lære af dette?

Johnsons bog rejser vigtige spørgsmål om mediernes ansvar i konfliktsituationer. Han opfordrer til en mere kritisk og nuanceret mediedækning, hvor civile ofre på begge sider af konflikten behandles med lige stor vægt og respekt.

"Det handler ikke om at vælge side, men om at fortælle sandheden. Når medierne undlader at gøre det, svigter de ikke blot palæstinenserne, men også det demokratiske samfunds evne til at forstå og løse konflikter på en retfærdig måde," konkluderer Johnson.