En domstol i New York har afvist en sag, hvor en person forsøgte at få en anden dømt for at bruge forkerte kønspronominer. Sagen, Garlington v. Austin, involverede en part, der identificerer sig med kønsneutrale pronominer ('they/them'), men blev omtalt som 'ham' af modparten. Dommeren, Gerald Lebovits, afviste kravet om, at modparten skulle bruge de korrekte pronominer eller betale erstatning for 'misgendering'.
I sin afgørelse fastslog dommeren, at der ikke findes noget erstatningsgrundlag for 'misgendering' i New York. Der blev heller ikke påvist nogen reel skade eller juridisk anerkendt overtrædelse som følge af brugen af forkerte pronominer. Burstiner, den part, der krævede erstatning, havde anført, at gentagne tilfælde af 'misgendering' udgjorde en krænkelse af New Yorks straffelov og civilretlige bestemmelser om bias-relateret chikane.
Burstiner havde fremsat krav om, at modparten skulle pålægges at bruge korrekte navne og pronominer samt betale erstatning for hver enkelt tilfælde af bevidst 'misgendering'. Desuden henviste Burstiner til New Yorks straffelov, der forbyder grov chikane baseret på køn, kønsidentitet eller udtryk. Burstiner hævdede, at hver enkelt tilfælde af 'misgendering' udgjorde en overtrædelse af denne lovgivning. Derudover havde Burstiner henvist til en civilretlig bestemmelse, der giver mulighed for erstatning ved bias-relateret vold eller chikane baseret på kønsidentitet.
Modpartens advokat afviste imidlertid disse påstande og betegnede kravet som vagt og upræcist. Advokaten påpegede, at et påbud om at bruge korrekte pronominer ville være en åbenlys krænkelse af Første Tillægsrets ytringsfrihed. Desuden blev det understreget, at 'misgendering' ikke udgør en erstatningsberettiget handling.
Burstiner svarede med en skarp kritik af modpartens advokats argumenter og betegnede dem som respektløse og diskriminerende. Burstiner hævdede, at gentagne tilfælde af 'misgendering' over en periode på tre år udgjorde en form for chikane, der kunne klassificeres som grov chikane i første grad. Burstiner argumenterede for, at modpartens handlinger var motiveret af had og havde til formål at krænke og intimidere.
Dommeren afviste imidlertid alle disse påstande og fastslog, at der ikke var grundlag for at pålægge modparten at bruge korrekte pronominer eller betale erstatning. Afgørelsen understreger, at 'misgendering' ikke udgør en juridisk anerkendt skade i New York, og at Første Tillægsrets ytringsfrihed beskytter retten til at bruge pronominer, der ikke nødvendigvis afspejler en persons kønsidentitet.