Nordcarolinas landbrugsområder kæmper mod PFAS-forurening fra kæmpe losseplads

I mere end et halvt århundrede har beboerne i Sampson County i North Carolina set deres lokale losseplads vokse til næsten 1.300 hektar og dermed blive den største i hele staten. Affaldet kommer nu fra hele North Carolina, langt ud over countyets grænser. For lokale som Sherri White-Williamson er omfanget af anlægget blevet en kilde til bekymring.

Hun voksede op i området og blev bekymret over risikoen for, at kemikalier fra lossepladsen siver ned i grundvandet og påvirker lokalbefolkningens helbred. «Mange af dem, der bor omkring lossepladsen, får drikkevand fra private brønde,» forklarer White-Williamson. «De drikker det, bader i det og bruger det til at vande have og dyr.»

White-Williamson arbejdede tidligere i USA’s Miljøbeskyttelsesagentur (EPA), hvor hun fokuserede på miljømæssig retfærdighed. Her stod hun for offentlig oplysning, uddannelse og koordinering mellem lokalsamfund og føderale myndigheder. Men da hun ikke oplevede den samme form for aktivisme i sit eget hjemland, besluttede hun i 2020 at stifte den nonprofit organisation Environmental Justice Community Action Network (EJCAN).

Formålet var at uddanne og styrke lokalsamfund til selv at kunne kæmpe for miljømæssige rettigheder. Kort efter gruppens første møde i oktober 2020 begyndte EJCAN at samarbejde med beboerne i Snow Hill, en historisk sort landbrugsby tæt på lossepladsen. Her beskrev indbyggerne en række miljømæssige og sundhedsmæssige bekymringer, hvoraf den største var, om grundvandet – især de private brønde, som mange familier er afhængige af – var forurenet.

Over de næste par år indgik EJCAN et partnerskab med University of North Carolina (UNC) Chapel Hill og Appalachian State University for at gennemføre gratis vandprøver fra private brønde. Projektet blev finansieret af mindre bevillinger.

«Lokalsamfundet oplevede en stigning i sygdomstilfælde og var overbeviste om, at det var direkte forbundet med deres nærhed til lossepladsen og det vand, de drikker,» fortæller White-Williamson. «Men der havde aldrig været nogen formel undersøgelse af sundhedsmæssige konsekvenser i området. Det har derfor udelukkende været baseret på anekdoter.»

Vandprøverne blev første skridt mod at indsamle beviser for, at forurenende stoffer fra lossepladsen kunne skade lokalbefolkningen. Resultaterne var alarmerende. Efter fire runder med prøvetagning i området viste det sig, at 13 procent af brøndene var forurenet med PFAS og andre problematiske stoffer.

PFAS, eller per- og polyfluoralkylstoffer, er syntetiske kemikalier, der har været produceret i USA siden 1940’erne. De anvendes blandt andet i vandtætte tekstiler, non-stick køkkengrej og brandslukningsskum. PFAS kaldes ofte «evighedskemikalier», fordi de nedbrydes yderst langsomt i både menneskekroppen og miljøet. Dette gælder både de såkaldte «arvestoff-PFAS», såsom PFOA og PFOS, som blev udfaset i 2000’erne, og de nyere «ny-PFAS», som er blevet udviklet som erstatninger.

Selvom nyere PFAS-former oprindeligt blev anset for at have færre sundhedsmæssige konsekvenser, viser stigende forskning, at de stadig udgør en betydelig risiko for både miljø og menneskers sundhed.