Præsidentens magt over valg er begrænset af 'Major Questions Doctrine'

Donald Trump har i stigende grad forsøgt at udvide præsidentens magt over valgprocesser ved at påstå, at han har omfattende beføjelser til at kontrollere stemmeafgivning på forskellige måder. Et nyligt indlæg på Election Law Blog af Richard Bernstein belyser imidlertid, hvorfor disse bestræbelser strider mod den såkaldte Major Questions Doctrine – en juridisk princip, der begrænser føderale myndigheders mulighed for at træffe afgørende beslutninger uden udtrykkelig lovhjemmel fra Kongressen.

Sagen om præsidentordren EO 14399 er netop blevet indledt ved en føderal domstol. Ordren pålægger blandt andet US Postal Service (USPS) at udlevere lister over stemmeberettigede vælgere til staterne og blokere brevstemmer fra personer, der ikke står på disse lister. Organisationen Society for the Rule of Law – med forfatteren som juridisk rådgiver – har indgivet et amicus curiae-skrift, der argumenterer for, at Major Questions Doctrine gælder for fortolkninger af føderale myndigheders kompetence inden for valgspørgsmål.

Major Questions Doctrine fastslår, at føderale myndigheder kun kan regulere væsentlige spørgsmål, hvis Kongressen har givet eksplicit og klar lovhjemmel. Dette princip blev bekræftet i sagen West Virginia v. EPA (2022), hvor Højesteret fastslog, at vagt formuleret lovgivning ikke er tilstrækkelig til at bemyndige myndigheder til at træffe store politiske beslutninger. Domstolen understregede, at Kongressen selv skal tage stilling til sådanne afgørende spørgsmål, og at myndighederne ikke kan overtage denne rolle.

Dette juridiske princip er særligt relevant i forbindelse med føderale valg, da disse afgør, hvem der udøver både lovgivende og udøvende magt på føderalt niveau. Som James Madison skrev i Federalist No. 51, er valgfolkets afhængighed den primære kontrolmekanisme over regeringen. Desuden fastslår Elections Clause i forfatningen, at det er delstaternes lovgivende forsamlinger – med mulighed for indgriben fra Kongressen – der har kompetencen til at fastsætte reglerne for føderale valg.

En udvidelse af præsidentens magt til at fastsætte valgbestemmelser ville derfor udgøre et grundlæggende brud med den amerikanske forfatningsmæssige struktur. Det føderale valgsystem, som er baseret på Elections Clause og Electors Clause, er designet til at sikre både valgets integritet og offentlighedens tillid ved at decentralisere ansvaret for valgbestemmelser og -udførelse.

Hvorfor kræver Major Questions Doctrine klar lovhjemmel?

Ifølge Major Questions Doctrine skal følgende betingelser være opfyldt, før en føderal myndighed kan regulere et væsentligt spørgsmål:

• Klar og eksplicit lovhjemmel fra Kongressen – vagt formuleret lovgivning er ikke tilstrækkelig;
• Beslutningen skal være af stor politisk eller økonomisk betydning;
• Beslutningen skal have bred indflydelse på samfundet eller økonomien;
• Beslutningen skal typisk være af en karakter, som Kongressen selv ville foretrække at træffe.

I sagen om EO 14399 er mangel på lovhjemmel så åbenbar, at en føderal domstol ikke behøver at anvende Major Questions Doctrine for at erklære ordren forfatningsstridig. Alligevel bør domstolen gøre det som et alternativt grundlag for sin afgørelse, da princippet understreger, at præsidenten ikke kan overtage Kongressens rolle i at fastsætte valgbestemmelser.

Konstitutionel struktur og valgret

Den amerikanske forfatning fastlægger en klar adskillelse af magten mellem de føderale myndigheder. Elections Clause giver delstaterne primær kompetence til at fastsætte reglerne for føderale valg, mens Kongressen har mulighed for at gribe ind. Denne struktur sikrer, at ingen enkelt myndighed – herunder præsidenten – kan få for stor indflydelse over valgprocessen.

En præsidentordre som EO 14399 ville imidlertid give præsidenten direkte indflydelse over, hvem der kan stemme via brevstemme, hvilket underminerer både forfatningens balance og offentlighedens tillid til valgprocessen. Dette ville være en afgørende ændring af det amerikanske valgsystem, som hidtil har været baseret på decentraliseret kontrol og gennemsigtighed.