Sådan slog vi Jeff Bezos – og hvordan du kan hjælpe med at redde journalistikken

Denne artikel handler om, hvordan vi – dig og os på Mother Jones – satte en stopper for Jeff Bezos’ indflydelse på amerikansk medielandskab. Det begyndte med et mindeværdigt øjeblik på Stephen Colberts talkshow for nogle måneder siden.

Colbert stod med et knust stykke papir i hånden, en memo fra CBS-ledelsen, og udbrød frustreret: "Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal stille op med den lort." Han krøllede papiret sammen og smed det i en hundelortspose. "Jeg er bare så overrasket over, at et globalt gigantfirma som dette ikke tør stå op mod disse bøller!"

I memoet forklarede CBS, hvorfor de havde forbudt Colbert at sende sit interview med den texanske senatskandidat James Talarico. Årsagen? Netværket havde modtaget "juridisk vejledning", der frygtede overtrædelse af FCC’s equal time rule – en regel, som late-night shows har været fritaget for i næsten 20 år. Men det var ingen tilfældighed, at CBS valgte at håndhæve reglen netop da moderselskabet Paramount søgte Trump-administrationens godkendelse til en fusion med Warner Brothers Discovery.

Det var ikke første gang, at medieejere lod politisk pres diktere nyhedsindhold. I 2020 blev det rapporteret, at Paramount-ejeren Shari Redstone havde ladet 60 Minutes undgå at kritisere Trump, indtil hendes salg af CBS var gennemført. Og i dag er det David og Larry Ellison – henholdsvis søn og far, begge milliardærer – der har ansat Bari Weiss som chefredaktør for CBS. Weiss er kendt for at angribe mainstreammedier for at være for venstreorienterede.

Men CBS er ikke ene om at lade sig styre af økonomiske og politiske interesser. Jeff Bezos’ Washington Post droppede avisens støtte til Kamala Harris kort efter, at Bezos havde siddet på scenen ved Trumps anden indsættelse. Senere annoncerede han, at avisens debatsektion kun ville bringe indlæg, der støttede "personlig frihed og frie markeder". Et år senere blev 40 procent af Post’s medarbejdere fyret. Intet af dette var tilfældigheder – det var resultatet af et gennemgående problem i amerikansk journalistik: vi har overladt den vigtige offentlige tjeneste til profitdrevne selskaber, hvis loyaliteter skifter med vind og bundlinje.

Mediernes fald fra magtens tinder

CBS begyndte allerede i midten af 1980’erne at presse sin nyhedsafdeling for at øge seertal og profit – et tema, der blev skildret i filmen Broadcast News. I 1995 undertrykte netværket et banebrydende interview med tobaksindustri-whistlebloweren Jeffrey Wigand – historien, der senere blev filmatiseret i The Insider. The New York Times missede AIDS-epidemien og bidrog i 1990’erne til den racistiske "superpredator"-fortælling. Før Irakkrigen begravede Washington Post sin egen fremragende undersøgende journalistik om Bush-administrationens løgne om masseødelæggelsesvåben, mens Times lod reporter Judith Miller forstærke disse løgne.

Siden da er antallet af journalistjob blevet reduceret med 80 procent – hurtigere end nedgangen i kulminedrift. Gennem årene har amerikanske medieselskaber leveret fremragende journalistik, men de har også været nødt til at levere kvartalsvise overskud til multinationale koncerner (GE, Westinghouse, Verizon, Comcast) og hedgefonde (som Alden Global Capital), for hvem nyheder kun var en bisyssel – eller en gene.

I årtier har vi hørt det store sugende lyd af nyhedsredaktioner, der bliver tømt for medarbejdere og ressourcer. Men nu er der håb. Læsere som dig kan være med til at vende udviklingen.

Hvad kan du gøre?

Der er flere måder, hvorpå du kan støtte uafhængig journalistik og sikre, at medierne forbliver en stærk offentlig tjeneste:

• Bliv abonnent på medier, der prioriterer undersøgende journalistik frem for profit. Mother Jones er et eksempel, men også ProPublica, The Guardian og lokale aviser med abonnementsmodeller.
• Støt nonprofitorganisationer, der arbejder for mediefrihed og transparens, som Reporters Committee for Freedom of the Press eller Committee to Protect Journalists.
• Del og diskuter kritisk journalistik på sociale medier. Jo flere der læser og engagerer sig i kvalitetsstof, desto sværere bliver det for medier at ignorere vigtige emner.
• Krav om ansvarlighed – skriv til medier, der lader sig påvirke af politiske eller økonomiske interesser, og bed dem om at holde fast i redaktionel uafhængighed.
• Støt alternative modeller, som kooperativt ejede medier eller medier finansieret af læsere, som The Correspondent eller De Correspondent.

Vi har alle en rolle at spille i at redde den amerikanske – og danske – journalistik. Det kræver handling, ikke blot passivt forbrug. Fællesskabet mellem medier og læsere er nøglen til at modstå de kræfter, der truer med at udhule vores demokrati.