Admiral Samuel Paparo, øverstbefalende for US Indo-Pacific Command (INDOPACOM), stod den 21. april 2025 foran Senatet og præsenterede en strategisk gennemgang forud for forsvarsbudgettet for 2027. Under høringen afslørede Paparo, at INDOPACOM nu driver en Bitcoin-node og anvender blockchain-teknologiens arkitektur som en operationel ressource til at sikre netværk og styrke amerikansk magtudfoldelse.

Så sent som i februar 2024 havde Paparo imidlertid advaret om, at kryptovalutaers «uigennemsigtighed» var en nøglefaktor bag spredning af våben, terrorisme og ulovlig handel. Han betegnede dengang krypto som en trussel mod global sikkerhed, samtidig med at han anerkendte, at blockchain-teknologi havde potentiale til at sikre finansielle transaktioner. På daværende tidspunkt blev krypto primært set som et problem for overholdelse af regler, et redskab til sanktionsomgåelse og en indtægtskilde for Nordkorea.

I dag fremhæver Paparo imidlertid Bitcoins kryptografi, blockchain-ansvarlighed og proof-of-work som centrale komponenter i et værktøjskit til netværkssikkerhed og magtprojektion. På blot to år er tonen gået fra at betragte krypto som en trussel til at se den som en strategisk ressource.

Denne udvikling kan være inspireret af Jason Lowerys arbejde. Lowery, forfatter til bogen SoftWar og medlem af US Space Force, har tidligere argumenteret for, at Bitcoins proof-of-work-mekanisme kan revolutionere amerikanske forsvarsstrategier ved at afskrække cybertrusler. I november 2024 foreslog Lowery, at Bitcoin kunne spille en central rolle i amerikansk national sikkerhed.

Washington ændrer kurs: Fra mistro til strategisk anerkendelse

Paparos nye tilgang kommer ikke ud af det blå. Siden januar 2025 har den amerikanske regering gradvist opbygget en politikramme, der anerkender blockchain-teknologi som en kritisk infrastruktur. Den 23. januar 2025 udstedte Det Hvide Hus en præsidentiel ordre, der fastslår, at amerikanske myndigheder skal beskytte lovlig adgang til offentlige blockchain-netværk og fremme dollargældede stablecoins globalt. Denne ordre markerede en tydelig adskillelse mellem lovlige blockchain-applikationer og den bredere mistro over for krypto som helhed.

Den 6. marts 2025 blev en Strategisk Bitcoin Reserve etableret. Ifølge ordren må de Bitcoins, der placeres i reserven, ikke sælges – en behandling, der svarer til, hvordan USA behandler guld som en suveræn aktiver. Denne beslutning understreger Bitcoins stigende betydning som en strategisk ressource.

Den 18. juli 2025 blev GENIUS Act vedtaget. Loven blev præsenteret som et nationalt sikkerhedsværktøj, der knytter reguleringen af stablecoins til dollars status som reservevaluta. Derudover udvidede loven omfanget af amerikansk finansiel regulering til at omfatte digitale aktiver.

I april 2026 foreslog Finansministeriet endelig regler for at implementere GENIUS Acts anti-hvidvaskningskrav og lancerede et cybersikkerhedsdeltagelsesinitiativ for digitale aktiver. Initiativet placerede digitale aktiver direkte inden for rammerne af kritisk infrastruktur, hvilket betyder, at disse virksomheder nu ses som en integreret del af det amerikanske finansielle systems modstandsdygtighed.

INDOPACOMs nye strategi: Data som våben

I INDOPACOMs seneste strategiske redegørelse fra april 2026 beskrives kommandoen som bygget omkring at forhindre Kinas mål, opnå «informations- og beslutningsmæssig overlegenhed» og implementere en «datacentreret Zero Trust-arkitektur» på tværs af partnerlandenes netværk. Systemerne er designet til at kunne operere under fjendtlige forhold og sikre robuste C5ISRT-kapaciteter (Command, Control, Communications, Computers, Cyber, Intelligence, Surveillance, Reconnaissance, and Targeting).

Denne tilgang afspejler en bredere skift i amerikansk strategisk tænkning, hvor blockchain-teknologi ikke længere ses som en trussel, men som en operationel nøgleressource til at sikre amerikanske interesser i det Indo-Pacific-område.