USA's hastige AI-satsning: Tre advarsler om teknologiens faldgruber

Den amerikanske regering under præsident Donald Trump og hans kabinet fremhæver kunstig intelligens (AI) som en banebrydende teknologi, der kan gøre nationen mere velstående, effektiv og sikker. Budskabet minder påfaldende om tidligere administrationers retorik, da de lancerede andre teknologiske revolutioner som skycomputing.

Som cybersecurity-reporter hos ProPublica har jeg de seneste to år undersøgt, hvordan den amerikanske regering og dens IT-underleverandører, herunder Microsoft, har håndteret store teknologiske skift. AI er nu den teknologi, der dominerer nyhedsstrømmen. Både private brugere, virksomheder og den føderale regering skynder sig at integrere den. Men hastværkets pris kan vise sig højere end forventet.

Tre advarsler fra historien

Historien gentager sig. For halvandet årti siden brugte præsident Barack Obamas administration næsten identisk retorik, da USA kastede sig ud i skycomputing-revolutionen. Erfaringerne fra den tid rummer vigtige lektioner for dagens AI-satsning.

1. Gratis ydelser er sjældent det, de synes

Tidligere eksempel: I begyndelsen af 2020’erne ramte en række cyberangreb fra Rusland, Kina og Iran den amerikanske regering hårdt. Biden-administrationen bad techgiganterne om hjælp til at styrke landets digitale forsvarsværn. Microsofts CEO, Satya Nadella, lovede at donere $150 millioner i teknisk support og tilbyde en tilsyneladende gratis sikkerhedsopgradering til statslige kunder.

Nutidens parallel: Sidste år annoncerede Trump-administrationen en række aftaler med techvirksomheder for at gøre AI-værktøjer tilgængelige for føderale myndigheder til lav pris. Priserne lød på blot $1 for OpenAIs ChatGPT, 47 cent for Googles Gemini og 42 cent for Grok fra xAI. Målet var at gøre det lettere for myndighederne at anskaffe kraftfulde AI-værktøjer til en brøkdel af markedsprisen.

Men bag de lave priser gemmer sig en fælde. Vores undersøgelse af Microsofts tilbud afslørede en strategi, der var langt mere profitdrevet end tilsyneladende. Efter at have modtaget de gratis ydelser blev statslige kunder låst fast til Microsofts økosystem. At skifte til en konkurrent ville være både besværligt og dyrt, hvilket tvang kunderne til at fortsætte med de dyrere abonnementsmodeller. En tidligere Microsoft-sælger udtalte til os:

«Det var en succes, der oversteg alle vores forventninger.»

Microsoft har sidenhen forsvaret sin indsats med, at målet udelukkende var at støtte regeringens anmodning om at styrke de statslige myndigheders sikkerhed mod avancerede cybertrusler fra fremmede magter.

For myndigheder, der overvejer at købe AI-værktøjer til nedsatte priser i dag, er det afgørende at spørge: Hvad bliver prisen i morgen?

2. Teknologisk afhængighed skaber sårbarheder

Et andet eksempel på teknologisk afhængighed stammer fra skycomputing-æraen. Da regeringer og virksomheder begyndte at flytte data til skyerne, blev de afhængige af få store udbydere. Denne afhængighed skabte nye sårbarheder, da hackere kunne målrette sig mod enkelte leverandører for at ramme mange ofre på én gang.

AI-systemer rummer en lignende risiko. Hvis den amerikanske regering bliver for afhængig af få techgiganter, kan det blive en strategisk svaghed. En centraliseret AI-infrastruktur kan blive et attraktivt mål for cyberangreb, og afhængigheden kan begrænse regeringens handlingsfrihed i krisetider.

3. Manglende transparens skjuler reelle omkostninger

Da regeringer tidligere har indført nye teknologier, har manglende transparens ofte ført til uventede omkostninger. For eksempel viste undersøgelser, at nogle statslige cloud-aftaler indeholdt skjulte gebyrer og uigennemsigtige prissætninger, der førte til budgetoverskridelser.

Med AI er risikoen for skjulte omkostninger endnu større. Teknologien er kompleks, og prissætningen kan variere betydeligt afhængigt af brugsmønstre og skjulte licensvilkår. Myndigheder, der ikke forstår de fulde omkostninger ved AI-implementering, risikerer at stå med uforudsete udgifter, der kan underminere projektets økonomiske bæredygtighed.

Hvad kan regeringerne lære?

Erfaringerne fra tidligere teknologiske skift peger på tre centrale lektioner for regeringens nuværende AI-satsning:

• Undgå fælder i gratis ydelser: Gratis prøveversioner og nedsatte priser kan skjule langsigtede omkostninger og bindinger. Myndigheder bør kræve fuld gennemsigtighed om prissætning og kontraktvilkår.
• Sikre diversitet i leverandører: At stole på få store techgiganter øger sårbarheden. Regeringen bør fremme konkurrence og støtte mindre udbydere for at mindske afhængigheden.
• Prioriter transparens og uafhængig evaluering: AI-systemer bør gennemgås af uafhængige eksperter for at sikre, at de lever op til etiske og sikkerhedsmæssige standarder. Manglende transparens kan føre til utilsigtede konsekvenser.

Den amerikanske regering står over for en afgørende beslutning. AI kan revolutionere nationens effektivitet og sikkerhed, men historien viser, at hastværk og ukritisk adoption kan føre til dyre fejltagelser. Ved at lære af fortidens erfaringer kan beslutningstagerne sikre, at AI bliver en succes – og ikke en byrde.