Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor venturekapitalister (VC’er) pludselig dropper et varmt emne for at kaste sig over det næste, er du ikke alene. Jeg holder selv et hemmeligt dokument i min Google Drive med titlen ‘Fund Theses That Piss Me Off’. Hver gang jeg støder på en VC-fond med en generisk, meningsløs eller buzzwordfyldt investeringsstrategi, som alligevel formår at rejse millioner, kopierer jeg den direkte over i min ‘brændepose’.
For nogle år siden begyndte jeg at lægge mærke til et mønster: VC-verdenen gennemgår ikke blot individuelle skift i strategier, men hele sektorer ændrer retning på én gang. Tag for eksempel klimainvesteringer. For ikke længe siden var det et af de mest eftertragtede områder inden for venturekapital. I dag er klimafondene enten forsvundet eller blevet tavse. En tidligere klimainvestor, som jeg tidligere sendte forretningsidéer til, fokuserer nu på ‘AI til klimaindsats’ – et udtryk, der i sig selv er en modsætning. Selvom nogle få fonde stadig investerer i traditionelle klimaprojekter, er de nødt til at omformulere deres sprogbrug for at overleve. I stedet for ‘klima’ taler de nu om ‘amerikansk dynamisme’, ‘modstandsdygtighed’, ‘forsyningskæder’ og ‘forsvar’.
Denne pludselige ændring i ordvalg hænger naturligvis sammen med de politiske strømninger i USA. Og du kan sikkert selv tænke på andre buzzwords, der for nylig er blevet politisk uacceptable – ‘mangfoldighed’ er et af de største eksempler. En hel generation af fonde blev bygget på den idé, at talent er ligeligt fordelt, men mulighederne er det ikke. For at udnytte denne ubalance i dag, må de enten ændre deres beskrivelse radikalt eller risikere at forsvinde fra markedet.
Politik er imidlertid ikke den eneste årsag til disse skift. Teknologiske trends spiller en lige så stor rolle.
Fra AI-hype til SaaS-krise
For blot få år siden var de fleste seed-fonde generalister. I dag er de fleste blevet AI-fokuserede. Men det seneste skift – det såkaldte ‘SaaSpocalypse’ – har rystet hele branchen. Udtrykket refererer til den forventning, at kunstig intelligens snart vil udkonkurrere traditionelle SaaS-virksomheder, som i årtier har været rygraden i venturekapitalens investeringer. Fem år tilbage var næsten alle fonde SaaS- eller enterprise-investorer. I dag er det en helt anden historie.
Sidste uge fortalte en fondschef, som jeg tidligere opfattede som en typisk SaaS-investor, at han nu kun investerer i forbrugerrettede virksomheder. Det er ikke kun SaaS, der lider under denne udvikling – det gælder stort set al software-investering. Den eksplosive vækst inden for store sprogmodeller (LLM’er) har gjort det lettere end nogensinde at udvikle og lancere nye softwareprodukter. Når barriererne for at komme ind på markedet er så lave, bliver selve produktet ikke længere betragtet som en beskyttende fordel. Derfor søger investorer nu mod sektorer, hvor det er sværere at kopiere produkterne – områder som hardware og forbrugervarer. Begge dele var for blot ét år siden ekstremt upopulære.
Hvad betyder det for iværksættere?
For iværksættere betyder disse konstante skift i VC-verdenen en form for piskesmældseffekt. En dag bliver de hyldet for at arbejde inden for et trendy område, og den næste dag bliver de mødt med skepsis, fordi markedet har flyttet sig. Det stiller store krav til deres evne til at tilpasse sig hurtigt og finde nye måder at præsentere deres forretning på.
Så næste gang du hører en VC sige, at de kun investerer i ‘AI-drevet klimaindsats’, skal du vide, at de sandsynligvis ikke længere tør sige ‘klima’ højt. Og det er måske netop det, der driver hele branchen fremad – ikke evnen til at følge en langsigtet vision, men evnen til at overleve i et marked, der konstant skifter retning.