Verden må handle nu: Skibsfartens klimaplan på skanserne

Skibsfarten i knæ: Blokerede ruter og stigende priser

Skibsfarten står over for en akut krise. For første gang i moderne tid har begge Mellemøstens kritiske vandveje – Hormuzstrædet og Det Røde Hav – været effektivt lukket i flere uger. Siden marts har Iran og Houthi-oprørere truet skibe, der forsøger at passere, og blokeret oliehandlen som reaktion på amerikanske og israelske bombeangreb. Konsekvensen er steget oliepriser, og prisen på maritimt brændstof er blevet så høj, at visse biobrændstoffer nu er billigere end traditionelt skibsbrændsel.

Over 150 skibe har været strandet i Hormuzstrædet, som alene står for 20 procent af verdens olieeksport. Andre skibe har måttet tage omvej rundt om Afrika, hvilket forlænger rejsetiden med uger og driver omkostningerne i vejret. Efter en kort genåbning blev strædet igen lukket i weekenden, da Iran genindførte restriktionerne.

FN’s klimaplan for skibsfart trues af amerikansk modstand

Under disse forhold mødes FN’s skibsfartsorganisation, IMO, denne uge for at diskutere, hvordan skibsfartens klimapåvirkning kan reduceres. Skibsfarten står for 3 procent af verdens drivhusgasudledninger, og IMO’s 176 medlemslande har i tre år arbejdet på en såkaldt net-zero-ramme. Denne plan indebærer, at rederier skal betale en afgift for hver ton CO₂, der overstiger en fastsat grænse. Pengene skal bruges til at udvikle renere brændstoffer og støtte lavindkomstlande.

Men i sommers satte USA en stopper for planen. Udenrigsminister Marco Rubio og andre højtstående embedsmænd advarede lande om, at stemning for rammeaftalen ville medføre amerikanske sanktioner som visumrestriktioner, ekstra told og havneafgifter. Pludselig mistede flere lande modet, og da aftalen skulle vedtages i oktober, blev beslutningen udskudt med mindst et år.

Siden da er det politiske momentum stort set forsvundet, og den tidligere enighed er brudt. Evelyne Williams, forskningsassistent ved Columbia University’s Center on Global Energy Policy, siger:

»Krigene i Mellemøsten har bestemt gjort situationen mere kompliceret. Hvis USA ønsker at stoppe denne aftale, har landet stor indflydelse gennem sin LNG-marked. Det giver USA stor magt til at true andre lande.«

Dette uges møde vil vise, hvor landene står, og hvilke prioriteter de har i den aktuelle krise.

Alternativer til klimaplanen dukker op

Flere lande har i de seneste måneder fremlagt alternative forslag til den amerikanske modstand. Et forslag fra Japan søger en mellemvej ved at fjerne afgiftsstrukturen og i stedet tillade, at rederier, der udleder for meget CO₂, kan handle sig ud af problemet.

Eksperter frygter imidlertid, at manglen på en stærk, international aftale vil forsinke skibsfartens grønne omstilling. Uden en fælles ramme risikerer sektoren at fortsætte med at bruge de billigste – og mest forurenende – brændstoffer, hvilket vil gøre det sværere at nå de globale klimamål.

Hvad sker der nu?

• IMO’s møde denne uge vil afgøre, om der er politisk vilje til at genoptage arbejdet med net-zero-rammen.
• USA’s rolle er afgørende – landets trusler om sanktioner har allerede bremset processen.
• Alternative løsninger som Japans forslag kan blive en nødløsning, men de mangler den nødvendige tvang til at sikre reel reduktion i udledninger.

En ting er dog sikkert: Skibsfartens klimakrise kan ikke vente. Med blokerede ruter, stigende omkostninger og et presserende behov for at reducere udledninger, står verden over for en afgørende udfordring.