Dosa Divas leverer ikke det forventede i Outerloops nye RPG

En familie i opløsning

Outerloop har tidligere vist sig som et spiludviklerstudie med mod til at udforske nye fortællinger og gameplay-koncepter. Med Thirsty Suitors leverede de en mindeværdig RPG, der balancerede mellem familiedrama og action. Deres nye spil, Dosa Divas, fortsætter i samme spor med at udforske familierelationer, kultur og madlavning. Men hvor forgængeren fængede med sin autentiske stemning og karakterudvikling, føles Dosa Divas mere som en fragmenteret fortælling uden den nødvendige sammenhæng.

En historie, der starter midt i handlingen

Dosa Divas kaster os direkte ind i en familiehistorie, der allerede er i fuld gang. Vi møder søstrene Amani, Samara og Lina, hvis familie engang ejede en restaurant, hvor Amani var køkkenchef. Noget gik galt, hvilket førte til, at den ældste søster forlod landet, Sam føler skyld, og den yngste søster, Lina, har grundlagt virksomheden LinaMeals – en fødevarevirksomhed, der leverer mad i tuber og bruger aggressive advokater til at tvinge folk til at lade være med at lave mad selv. Da Amani vender tilbage til byen, forstår hun ikke, hvor slemt tingene står, og hvor splittet familien er blevet.

Spillets mål er at få søstrene til at genoprette kontakten, bringe hjemmelavet mad tilbage til øen og bekæmpe den korporative kultur og kapitalismen. Mens Amani og Samaras dynamik er veludviklet, og Outerloop igen formår at fange kompleksiteten i familierelationer, manglede jeg den dybe forbindelse til historien, som jeg oplevede i Thirsty Suitors.

Pacing og narrative udfordringer

En af de største udfordringer med Dosa Divas er pacinget. I starten af spillet føltes det, som om vi allerede skulle forstå Amani og Samaras familiesituation, selvom vi lige havde mødt dem. Senere i spillet føltes de sidste to timer unødvendigt udvidede, hvor vi blev tvunget til at tilbageføre og gennemføre en masse retter for at komme videre. Det føltes som om historien blev fortalt snarere end vist, med mange hints og antagelser, der ikke blev forklaret ordentligt.

Når vi endelig når til slutspillet, hvor vi skal gennemføre en række tiltag, føles det blot kedeligt. Selvom jeg kunne sætte mig ind i familiens situation og sympatisere med øens beboere, var tonen og de narrative spring så uforudsigelige, at jeg aldrig rigtig knyttede mig til karaktererne på samme måde som i Thirsty Suitors.

En potentiel grafisk roman eller animationsserie?

Med sin stærke karakterudvikling og familiehistorie havde Dosa Divas potentialet til at blive en rigtig god fortælling. Men som spil føles det mere som en ufærdig historie, der mangler den rette struktur og dybde. Måske havde historien været bedre tjent som en grafisk roman eller en kort animationsserie, hvor de visuelle elementer kunne have formidlet følelserne og konteksten på en mere effektiv måde.

Selvom Dosa Divas ikke lever op til Outerloops tidligere værker, er der stadig elementer, der fungerer godt. Søstrenes dynamik er interessant, og temaerne om familie, kultur og modstand mod kapitalisme er relevante. Men desværre mangler spillet den følelsesmæssige tyngde og sammenhæng, der gør en historie mindeværdig.

Konklusion

Dosa Divas er ikke det store skuffende spil, men det lever heller ikke op til det potentiale, som Outerloop tidligere har vist. Historien om tre søstre og deres families kamp er interessant, men mangler den nødvendige dybde og sammenhæng for at blive en rigtig mindeværdig oplevelse. Med bedre pacing og en mere gennemført fortælling havde dette spil kunne blive noget særligt.