USA’s tilgang til atomkraft er unik i verden. Mens de fleste lande driver atomkraft som en statslig anliggende – eksempelvis gennem statsejede virksomheder i Kina eller Frankrigs fulde renationalisering af landets største atomkraftselskab i 2023 – overlader USA næsten udelukkende atomkraften til private aktører.
Markedsøkonomiens fortalere hævder, at dette er den rette model. Men for dem uden økonomisk interesse i atomkraften rejser denne tilgang imidlertid alvorlige spørgsmål. Blandt andet om kronisk underbemanding, offentlige subsidier til private fortjenester og ikke mindst sikkerhedsmæssige risici, der følger med en voksende flok af nye atomkraftselskaber, der kæmper om en plads i energisektoren.
Nye atomkraftselskaber undgår sikkerhedsorganisation
En undersøgelse foretaget af E&E News, et energipublikation under Politico, afslører, at flere nye atomkraftselskaber aktivt undgår at tilslutte sig Institute of Nuclear Power Operations (INPO) – en central sikkerhedsorganisation i branchen.
INPO blev grundlagt i kølvandet på TMI-ulykken i 1979, hvor en delvis nedsmeltning fandt sted på Three Mile Island-værket. Selvom INPO ikke er en statslig organisation, fungerer den som en nonprofit-vagtbøsse for atomkraftsikkerhed. Organisationen står for inspektioner af atomkraftværker, udveksling af driftsvejledninger mellem selskaber og uddannelse af atomkraftpersonale.
Indtil for nylig var det en selvfølge, at alle atomkraftoperatører var medlemmer af INPO. Men nu ser det anderledes ud. Af de ni nye atomkraftselskaber, der er opstået i kølvandet på tech-branchens data-centre-boom, har kun ét tilsluttet sig INPO. Blandt de selskaber, der har valgt at stå udenfor, er Aalo Atomics – som satser på masseproduceret atomkraft – og Antares Nuclear, der udvikler mikroreaktorer.
Profit før sikkerhed
Årsagen til fraværet er simpel: økonomisk incitament. Hvorfor lytte til bureaukrater, der opfordrer til forsigtighed, når man i stedet kan skynde sig at udnytte uran?
"Disse selskaber er virksomheder, og de forsøger at tjene penge. Enhver infrastruktur, der ikke direkte bidrager til bundlinjen, bliver stillet spørgsmålstegn ved."
Scott Morris, atomkraftkonsulent og tidligere embedsmand ved US Nuclear Regulatory Commission (NRC)
Beslutningen om at undgå INPO bliver endnu mere bekymrende i lyset af Donald Trumps reguleringsnedskæringer, som har overført ansvaret for visse reguleringer fra NRC til INPO. Dette betyder, at visse driftsregler nu er blevet fuldstændig frivillige for atomkraftselskaber.
"Faktisk har NRC delegeret noget af sin reguleringsmyndighed til INPO, specifikt inden for drift og vedligeholdelsesuddannelsesprogrammer. NRC og INPO er ikke overlappende; de supplerer hinanden."
Scott Morris
Reguleringer bliver valgfrie
Denne udvikling rejser alvorlige spørgsmål om sikkerhed og ansvarlighed i en branche, hvor fejl kan få katastrofale konsekvenser. Mens de nye atomkraftselskaber lover revolutionerende løsninger og effektiv energiproduktion, viser deres handlinger, at økonomisk gevinst ofte prioriteres højere end sikkerhed.
Eksperter advarer om, at fraværet af INPO-medlemskab kan føre til manglende standardisering, dårligere uddannelse af personale og øget risiko for ulykker. Samtidig understreger udviklingen, hvor afhængig branchen er blevet af selvregulering – en model, der tidligere har vist sig at være fejlbarlig.