Farvel til Spirit Airlines: En rejse gennem lavprisflyvningens mørke sider

Den 28. april fløj jeg med Spirit Airlines fra LaGuardia Lufthavn. Få dage senere meddelte selskabet, at det ville lukke. Det føltes som at være kommet med det sidste helikopter ud af Saigon. Men sandheden er, at hver eneste flyvning med Spirit havde den samme følelse af kaos og desperation.

De umådeligt små rygsække, de trange sæder og den konstante fornemmelse af, at alt kunne bryde sammen når som helst, var blevet et varemærke for flyselskabet. De fleste har en blandet følelse over for Spirit – en kombination af frustration og nødvendighed. Men få har været så direkte som mig.

I 2015 skrev jeg en artikel for The New Republic med undertitlen "En erhvervs-etiker undersøger verdens værste flyselskab". Inden for en time havde Spirit Airlines’ daværende CEO, Ben Baldanza, kontaktet mig for at foreslå en debat. Vi mødtes senere på University of Chicago Booth School of Business, hvor jeg stadig underviser i erhvervs-etik.

Foran et stort publikum, der inkluderede Baldanzas ledelsesteam, diskuterede vi de moralske aspekter af Spirits forretningsmodel. Baldanza havde været CEO i næsten et årti og havde forvandlet Spirit fra et almindeligt lavprisselskab til et ultra-lavprisselskab. Forskellen ligger i det, man kalder relativ deprivation.

Hvor flyvninger med JetBlue eller Southwest i 2015 stadig inkluderede sædevalg, gratis snacks og mulighed for at medbringe en håndbagage, var Spirit noget helt andet. Her var det såkaldte "bare pris"-koncept – en model, hvor alt ud over selve flyveturen var en ekstraudgift.

Baldanza hævdede, at dette var en omkostningsbesparende strategi for kunderne.

"Alle vores forskelle handler om at spare vores kunder penge,"

At sidde med sine børn, have mere end én kuffert med eller nyde en snack var ikke længere en selvfølge. Det var en luksus, man måtte betale ekstra for. Baldanzas argument virkede mere som en retorisk manøvre end en ærlig beskrivelse af virkeligheden. Det var som at gå på en restaurant, hvor tjeneren krævede betaling for kniv og gaffel – man ville hurtigt føle sig snydt.

Spirit Airlines’ lukning markerer enden på en æra, hvor lavprisflyvning blev synonymt med udnyttelse og frustration. For mange var det en nødvendighed, men for andre var det en påmindelse om, hvordan forretning kan drive etik og komfort ud i periferien.