Benzinpriserne i USA er igen på vej op, og det sætter gang i en gammel politisk diskussion: Skal den føderale afgift på brændstof midlertidigt fjernes for at lette forbrugerne? Flere fremtrædende demokrater har for nylig genoplivet forslaget, men hvad ville det egentlig betyde i praksis?

For at en sådan suspension kan gennemføres, kræver det godkendelse fra Kongressen – og det har aldrig været en realitet før. Alligevel kan de usædvanlige tider, vi lever i, med vedvarende forstyrrelser i den globale olieforsyning, ændre på spillets regler.

Hvad ville en afgiftspause betyde for priserne?

Ifølge AAA ligger den gennemsnitlige benzinpris i USA nu på 4,46 dollar per gallon (ca. 11,25 kr. per liter), og yderligere stigninger forventes. En midlertidig pause i afgiften på 18,3 cent per gallon (for benzin) og 24,3 cent per gallon (for diesel) ville give en vis lettelse for forbrugerne. Men det ville ikke dække hele den prisstigning på næsten 1,50 dollar per gallon, som er sket siden krigens begyndelse.

En analyse fra Bipartisan Policy Center fra april viste, at en afgiftspause ville sænke detailprisen med 9-14% per gallon, da det meste – men ikke alt – af besparelsen ville blive videreført til forbrugerne. Resten ville blive taget af leverandører og distributører.

Hvem bakker op om idéen?

Flere højt profilerede demokrater har for nylig foreslået en midlertidig afgiftspause:

  • James Talarico, demokratisk senatskandidat i Texas, har foreslået at suspendere både benzin- og dieselafgiften.
  • Senator Mark Kelly (Arizona), en potentiel præsidentkandidat, har i marts fremlagt lovgivning med samme formål.

Begge forslag kommer på et tidspunkt, hvor benzinpriserne er høje, men endnu ikke har nået de seneste toppe.

Hvor sandsynligt er det?

Energirådgivningsfirmaet Rapidan Energy Group vurderer, at der er 25% sandsynlighed for, at Kongressen gennemfører en midlertidig afgiftspause. Ifølge firmaets direktør for energipolitik, Glenn Schwartz, vil sandsynligheden stige, jo længere tid forstyrrelserne i olieforsyningen varer, og jo mere priserne stiger.

Men idéen er ikke en del af præsident Trumps nuværende tiltag for at dæmpe prisstigningerne. Det Hvide Hus har dog ikke udelukket muligheden på sigt.

"Den amerikanske administration overvejer løbende forskellige tiltag for at afbøde de kortsigtede forstyrrelser på energimarkederne, men en midlertidig benzinafgiftspause er ikke aktuelt under overvejelse," siger en talsmand for Det Hvide Hus.

Hvad er konsekvenserne for infrastruktur og statsfinanser?

Den føderale brændstofafgift finansierer Highway Trust Fund, som står for vedligeholdelse og udbygning af USA’s transportinfrastruktur. Mange eksperter og interesseorganisationer er derfor kritiske over for idéen om at suspendere afgiften, da det ville svække finansieringen af veje og broer.

Ifølge Bipartisan Policy Center ville en fem måneders pause i afgiften koste den amerikanske stat 17 milliarder dollar i tabt indtægt – svarende til 46% af de forventede indtægter fra afgiften i regnskabsåret 2026. For at dække underskuddet ville staten skulle hente penge andre steder, hvilket formentlig ville øge det føderale underskud med 12 milliarder dollar.

Problemet bliver kun større, efterhånden som biler bliver mere brændstofeffektive, og flere skifter til elbiler. Allerede nu bruger Highway Trust Fund mere, end den indkræver i afgifter, og underskuddet bliver stadig større.

Flere delstater, herunder Georgia og Indiana, har tidligere midlertidigt suspenderet lokale brændstofafgifter for at lette presset på forbrugerne. Men på føderalt niveau er idéen hidtil blevet mødt med skepsis – om end de aktuelle prisstigninger og politiske spændinger kan ændre på det.

Kilde: Axios