Hvad har årelangt klimalovgivning egentlig bragt os?

USA’s klimapolitik har gennem årene været præget af politisk uro og lovmæssige svingninger. En ny undersøgelse, offentliggjort i Nature Reviews Clean Technology, kaster nu lys over, hvad de seneste års lovgivning egentlig har betydet for landets energiforsyning og CO₂-udledninger.

Undersøgelsen fokuserer på to centrale lovforslag: Inflation Reduction Act (IRA), som blev vedtaget under præsident Joe Biden i 2022, og One Big Beautiful Bill Act (OBBBA), som blev indført under præsident Donald Trump i 2023. Mens IRA blev betegnet som USA’s første omfattende klimalov, blev store dele af den senere rullet tilbage som led i Trumps skatte- og udgiftsreform.

Specifikt blev sol- og vindmølleinvesteringers skattefradrag, der oprindeligt var planlagt til at løbe frem til 2030’erne, fjernet. Det samme gjaldt skattefradrag for elbiler, som netop nu ville have været særligt relevante. Til gengæld blev andre tiltag, såsom støtte til batterilagring, atomkraft og geotermisk energi, bevaret. Også subsidier til elbilsbatteriproduktion forblev intakte.

Usikkerhed om de langsigtede effekter

Selvom OBBBA blev vedtaget for mindre end et år siden, er det stadig uklart, hvilken langsigtet effekt loven vil have på landets energisystem. Sol- og vindmølleudviklere har dog endnu frem til juli 2024 til at igangsætte projekter, der kan kvalificere sig til de oprindelige IRA-skatterabatser.

Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at der allerede nu er tegn på, hvordan de to love vil påvirke hinanden. John Bistline, hovedforfatter og forsker ved klimateknologivirksomheden Watershed, og Ryna Cui, forskningsleder ved University of Maryland, har analyseret de samlede konsekvenser for USA’s energimiks og CO₂-udledninger.

Hvad viser undersøgelsen?

Undersøgelsen afslører, at selvom store dele af IRA blev tilbageført, forventes USA’s CO₂-udledninger fortsat at falde i de kommende år. Dette skyldes primært, at visse klimatiltag, herunder støtte til atomkraft og batterilagring, blev bevaret. Derudover forventes den fortsatte udvikling inden for vedvarende energi at spille en afgørende rolle.

Alligevel er der betydelig usikkerhed forbundet med prognoserne. Forskerne understreger, at mange af de langsigtede effekter endnu ikke er synlige, og at yderligere data er nødvendige for at vurdere de fulde konsekvenser af lovgivningen.

Modellernes præcision

Et centralt spørgsmål er, hvor præcise de eksisterende modeller er i forhold til at forudsige effekterne af klimalovgivning. Bistline og Cui diskuterer, hvilke elementer modellerne har ramt rigtigt, og hvor de eventuelt har fejlet. De påpeger, at politiske beslutninger og markedskræfter kan påvirke resultaterne på måder, som modellerne ikke fuldt ud indregner.

Undersøgelsen konkluderer, at selvom USA’s klimapolitik fortsat er præget af modstridende tiltag, er der alligevel tegn på fremskridt. Den fortsatte udvikling inden for vedvarende energi og energieffektivitet tyder på, at landet bevæger sig i den rigtige retning, om end langsomt og usikkert.