Højesterets terrorafgørelse skaber splid blandt dommere – og ændrer spillereglerne for amerikanske selskaber

USA’s Højesteret har netop afgjort en sag med vidtrækkende konsekvenser for amerikanske selskaber og spørgsmålet om, hvornår føderal lov fortrænger statslig lovgivning. Sagen, Hencely v. Fluor Corporation, handler om en tragisk hændelse i 2016 på Bagram Airfield i Afghanistan, hvor en amerikansk soldat blev alvorligt skadet under et selvmordsangreb.

Under en mindehøjtidelighed for veteraner den 11. november 2016 nærmede soldaten Winston Hencely sig en mistænkt person, som senere viste sig at være selvmordsbomberen Ahmad Nayeb. Da Hencely forsøgte at konfrontere ham, udløste Nayeb sin selvmordsvest. Fem personer døde, herunder Nayeb selv, mens 17 andre blev såret – heriblandt Hencely, der pådrog sig alvorlige hjerneskader og er permanent invalideret.

Hencely og hans familie anlagde senere sag mod Fluor Corporation, en militær entreprenør, der havde ansat Nayeb. De hævdede, at selskabet havde svigtet i at føre tilstrækkelig opsyn med Nayeb, hvilket var i strid med South Carolinas lovgivning. Fluor har to datterselskaber i delstaten.

Spørgsmålet for Højesteret var, hvorvidt Hencilys sag var forhindret af den såkaldte præemption – et juridisk princip, der fastslår, at føderal lov går forud for statslig lov, når de er i konflikt. Seks af dommerne konkluderede, at sagen ikke var forhindret af præemption, og at den derfor kunne fortsætte til en afgørelse om, hvorvidt Fluor Corporation havde ansvar for hændelsen.

Splittelse blandt Højesterets dommere

Afgørelsen afslørede en uventet splittelse blandt de konservative dommere. Normalt stemmer de konservative dommere samlet i sager med politisk ladning, men i denne sag delte de sig midt over. Dommer Clarence Thomas skrev flertalsdommen, som blev bakket op af dommerne Neil Gorsuch og Amy Coney Barrett. Dommer Samuel Alito skrev dissens, som blev støttet af øverste dommer John Roberts og Brett Kavanaugh.

Dommen er bemærkelsesværdig, fordi den illustrerer, hvordan hver af de nuværende dommere forholder sig til præemption. Thomas har tidligere udtrykt skepsis over for Højesterets tidligere afgørelser, der har taget en bred tilgang til præemption. Det tyder nu på, at Gorsuch og Barrett deler nogles af hans tvivl. De tre øvrige konservative dommere synes imidlertid mere tilbøjelige til at støtte argumenter om, at føderal lov bør fortrænge statslig lovgivning.

Hvorfor sagen er vigtig

Præemption er et centralt begreb i amerikansk ret, der ofte afgør, hvorvidt statslige love kan gælde over for føderale regler. Afgørelsen i Hencely-sagen kan få betydning for en lang række sager, hvor selskaber og enkeltpersoner forsøger at påberåbe sig statslige love til at undgå ansvar.

Eksempelvis har dommere tidligere taget forskellige standpunkter i sager om lægemiddelgodkendelser og indvandringspolitik. I sagen Wyeth v. Levine (2009) tog Thomas for eksempel en snæver tilgang til præemption og stemte imod en medicinalvirksomhed, hvis lægemiddel havde forårsaget en patients armamputation. Omvendt har fortalere for indvandrere ofte argumenteret for, at statslige love, der målretter sig mod indvandrere, er fortrængt af føderal lovgivning.

Hencely-sagen viser således, at præemption ikke nødvendigvis følger de sædvanlige politiske skillelinjer. Dommerne kan være enige i én sag, men uenige i en anden, afhængigt af den konkrete kontekst. Dette gør afgørelsen til en vigtig indikator for, hvordan Højesteret fremover vil håndtere lignende sager.

Hvad betyder dette for amerikanske virksomheder?

For amerikanske selskaber kan afgørelsen have betydelige konsekvenser. Hvis statslige love ofte bliver fortrængt af føderal lovgivning, kan det betyde, at selskaber i højere grad bliver beskyttet mod retssager, der baserer sig på statslige regler. Omvendt kan det også betyde, at ofre for ulykker eller overgreb, som Hencely, får sværere ved at føre sag mod selskaber, der har svigtet i at overholde statslige sikkerhedsstandarder.

Eksperter forventer, at Højesteret fremover vil blive stillet over for flere sager, der udfordrer grænserne for præemption. Afgørelsen i Hencely-sagen er således blot begyndelsen på en større juridisk debat, der kan forme amerikansk retspraksis i årene fremover.