John McPhee, en af Amerikas mest alsidige og respekterede forfattere, har gennem mere end seks årtier formået at skrive om emner, der spænder fra appelsiner og tennis til atomfysik. Men én ting har især fanget hans opmærksomhed: den amerikanske vildmarks natur og dens skæbne.
Fire af hans mest kendte bøger – "The Pine Barrens" (1968), "Encounters With the Archdruid" (1971), "The Survival of the Bark Canoe" (1975) og det, mange anser for hans hovedværk, "Coming Into the Country" (1977) – er netop blevet genudgivet i en samlet udgave af Library of America under titlen "John McPhee: Encounters in Wild America".
McPhee afviser dog at blive kaldt en miljøskribent. Som han engang udtalte til The Paris Review:
"Jeg er en forfatter, der skriver om virkelige mennesker i virkelige omgivelser. Det er hele historien."
Men uanset hvordan han selv definerer sin rolle, har hans værker været med til at forme den moderne miljølitteratur, der siden 1960’erne har forsøgt at vække opmærksomhed om naturens forsvinden. McPhees bøger om det amerikanske vildmark bærer præg af en elegisk tone – en sorg over, hvad der er gået tabt, og hvad der stadig forsvinder i et uopretteligt forfald.
I "The Pine Barrens" skriver McPhee om sit besøg i et af Amerikas sidste store, uberørte skovområder tæt på de store østkystbyer:
"Jeg havde svært ved at tro, at så meget ubrudt skov kunne eksistere så tæt på storbyerne. Jeg ville se det, mens det endnu var der."
På det tidspunkt var der planer om at bygge en supersonisk lufthavn i området, men projektet blev aldrig realiseret. I Alaska var udviklingen derimod uundgåelig. Da "Coming Into the Country" udkom i 1977, var det samtidig det år, hvor Trans-Alaska Pipeline begyndte at pumpe olie fra Prudhoe Bay til Valdez. McPhees bog blev dermed en sidste rapport fra et sted, der var på vej til at forandre sig for altid.
Med enestående klarhed viser McPhee, hvordan det amerikanske vildmark ikke blot er en fysisk størrelse, men et omstridt territorium – et sted, hvor interesser konstant kolliderer, og hvor løsninger ofte synes umulige. Hans bøger er ikke blot rejseberetninger; de er vidnesbyrd om en tid, hvor naturen endnu havde en chance, men hvor menneskets indgreb allerede var begyndt at ændre landskabet for evigt.