Kalifornien forsøger at indføre hadtale-træning på arbejdspladser – men ingen ved, hvad hadtale egentlig er

Begrebet hadtale er notorisk svært at definere og er ofte et subjektivt udtryk for ord, som nogen opfatter som stødende. Selvom udtrykket ofte bruges om kommentarer, man ikke bryder sig om, refererer det typisk til ytringer, der, selvom de er upassende, er beskyttet af USA’s forfatnings første tillæg og delstatlige ytringsfrihedsbeskyttelser.

Alligevel stopper det ikke lovgivere i Californien i at forsøge at tvinge medarbejdere til at undgå at udtrykke sig på bestemte måder. Ny lovgivning foreslår nu at udvide eksisterende træningskrav for arbejdspladser til også at omfatte hadtale.

Eksisterende lovgivning kræver allerede, at arbejdsgivere med fem eller flere ansatte gennemfører mindst to timers træning om seksuel chikane for ledere og én time for øvrige medarbejdere hvert andet år. Et nyt lovforslag, AB 1803, fremsat af demokratiske politikere, herunder Josh Lowenthal og Rick Chavez Zbur, vil nu kræve, at denne træning også inkluderer anti-hadtale-undervisning.

I en pressemeddelelse hævder Lowenthal, at forslaget handler om at gøre arbejdspladserne tryggere, mere respektfulde og inkluderende. »Hadtale har ingen plads på arbejdspladsen, ligesom seksuel chikane ikke har det. Ved at integrere anti-hadtale-træning i de eksisterende programmer kan vi bygge videre på et velprøvet system til at forebygge skadelig adfærd, før det eskalerer,« siger han.

Men kritikere mener, at staten overdriver sin rolle ved at påtvinge medarbejdere endnu en form for moraliserende træning. Forskning tyder på, at sådanne træninger sjældent virker. En rapport fra den amerikanske ligestillingsmyndighed EEOC fra 2016 konkluderede, at meget af den eksisterende træning gennem de sidste 30 år ikke har forebygget problemadfærd, men i stedet primært har fokuseret på at undgå juridisk ansvar.

Sociologen Justine Tinkler fra University of Georgia fandt desuden, at sådanne træninger ofte forstærker traditionelle kønsroller ved at fremstille mænd som gerningsmænd og kvinder som ofre. Alligevel er træninger en effektiv tidsrøver for arbejdsgivere.

Hadtale er svært at definere

Et centralt problem med forslaget er, at hadtale ikke er klart defineret. Ifølge en analyse fra Californiens Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg indeholder AB 1803 ingen definition af begrebet. »Udvalget kender ikke til nogen juridisk definition af hadtale i Californien,« hedder det i analysen. »Hadtale er ikke i sig selv ulovlig, men kan bryde med arbejdspladsens regler, hvis det udvikler sig til diskrimination eller chikane.«

Forslagsstillerne bliver derfor opfordret til at definere begrebet for at give arbejdsgivere og myndigheder klar vejledning. Indtil videre står det uklart, hvordan træningen konkret skal udformes, og om den overhovedet vil have den ønskede effekt.

Kritikere frygter statslig indblanding

Modstandere af lovforslaget mener, at staten går for vidt ved at forsøge at regulere medarbejderes ytringer på arbejdspladsen. »Vi har allerede masser af love, der forbyder diskrimination og chikane,« siger en talsmand for erhvervslivet. »At pålægge endnu en form for træning, der ikke er bevist at virke, er blot endnu en bureaukratisk byrde for virksomhederne.«

Spørgsmålet er, om lovgivningen overhovedet kan blive vedtaget i sin nuværende form. Med den manglende definition af hadtale og den tvivl, der hersker om træningens effektivitet, står det uklart, hvordan arbejdsgivere skal forholde sig til de nye krav.