Manosfæren er allerede i virksomhederne – og vi opdager det først nu

For blot få år siden var diskussioner om 'looksmaxxing' noget, man kun fandt på incel-fora. I dag dukker begrebet op på LinkedIn, i HR-afdelinger og i frokostpauser. Men hvad er 'looksmaxxing' egentlig? Det er en ekstrem praksis, hvor mænd gennemgår kirurgi, træning eller andre metoder for at 'optimere' deres udseende – ofte med udgangspunkt i en forældet og skadelig maskulinitetsforståelse.

Begrebet blev for alvor mainstream, da 20-årige influenceren Clavicular dukkede op ved New York Fashion Week i februar. Medieomtale i The New York Times og GQ cementerede 'looksmaxxing' som et fænomen, der hænger sammen med den såkaldte manosfæren – en bred samling af onlinefællesskaber, der promoverer traditionelle kønsroller, kvindehad og modstand mod feminisme.

Fra niche til hverdag

Netflix’ dokumentar The Manosphere og medieomtale i NBC News, Wall Street Journal og andre store medier har gjort manosfæren til et kendt – om end ofte misforstået – fænomen. Men dens sprog og ideologier har længe sivet ind i hverdagen. Det nye er, at vi nu begynder at genkende det.

En HR-chef, som ønsker at forblive anonym, fortæller om bemærkninger blandt medarbejdere: "Jeg har hørt udtryk som 'alphas', 'betas', 'chads' og 'stacys' i samtaler. Det rejser advarselsflag, men indtil videre har det ikke ført til konkrete problemer."

Hvordan spreder manosfæren sig?

Whitney Phillips, lektor i informationspolitik og medieetik ved University of Oregon, forsker i, hvordan online-subkulturer påvirker mainstream-samfundet. Hun forklarer, at begrebet 'manosfære' i dag er blevet så bredt, at det dækker over alt fra Andrew Tate til generel 'hustle culture'.

"Det skaber en slags forenet front, som folk derefter knytter sig til. Når nogen bliver placeret i den kategori, tager de ofte ejerskab over den."

Hun peger på eksempler som Mark Zuckerbergs udtalelser om at bringe 'maskulinitet' tilbage på arbejdspladsen – et udtryk, der minder om manosfærenens forestilling om, at lederskab kræver traditionelt maskuline træk som dominans. Sådanne udtalelser bidrager til at normalisere en kultur, hvor diversitet, equity og inklusion (DEI) bliver set som 'neutraliserende' for arbejdspladserne.

Risici for arbejdspladserne

Eksperter advarer om, at manosfæren ikke blot er en internetkuriositet. Når dens sprog og ideologier trænger ind i professionelle miljøer, kan det føre til:

• En mere toksisk arbejdskultur, hvor medarbejdere føler sig presset til at leve op til urealistiske idealer om maskulinitet.
• Diskrimination baseret på køn, udseende eller seksuel orientering.
• Manglende psykisk trivsel, når medarbejdere føler sig dømt på irrelevante parametre.

Phillips understreger, at manosfæren ikke er en homogen gruppe, men dens spredning bør tages alvorligt: "Jo mere vi normaliserer dette sprog, desto sværere bliver det at bekæmpe de underliggende problemer."

Hvad kan virksomheder gøre?

For at modvirke indtrængen af manosfærens ideologier i arbejdslivet anbefaler eksperter:

• Bevidsthedstræning om kønsstereotyper og toksisk maskulinitet.
• Klare retningslinjer mod diskrimination og krænkende sprogbrug.
• Støtte til medarbejdere, der føler sig påvirket af den nye kultur.
• Åben dialog om, hvilken type arbejdsmiljø virksomheden ønsker at fremme.

En ting er sikkert: Handsfæren er ikke længere blot et internetfænomen. Den er her – og vi må begynde at tage den alvorligt.