Religiøs gruppe driver skovhugst i Bolivia – trods truede økosystemer

Satellitbilleder viser et markant fald i skovdække i det østlige Bolivia mellem 1984 og 2022. Årsagen er hovedsageligt udvidelse af landbrugsjord. I de seneste årtier har vildbrande, landmænd og kvægavlere ryddet millioner af hektar tropisk skov verden over. Størstedelen af afskovningen har fundet sted i Brasilien, Den Demokratiske Republik Congo og Indonesien. Men i de senere år er Bolivia blevet en af de lande, der mister mest skov.

Ifølge en ny analyse fra University of Maryland og Verdens Ressourcer Instituttet (WRI) mistede Bolivia alene i 2025 600.000 hektar primærskov – mere end noget andet land på nær Brasilien. Det svarer næsten til størrelsen af Fyn. De tabte arealer indgår i truede og globalt betydningsfulde økosystemer som Amazonasregnskoven og Chiquitano-tørskovene. Disse områder huser ikke blot enestående dyreliv – herunder den sjældne mankeulv, som trods navnet ikke er en ulv – men lagrer også store mængder kulstof.

Når træerne fældes, frigives det lagrede kulstof hurtigt til atmosfæren, hvilket accelererer klimaforandringerne. Årlige CO₂-udledninger fra afskovning i tropiske områder overstiger samlet set EU’s samlede udledninger.

Kvægdriften og sojaavlen driver afskovningen

På overfladen ligner Bolvias afskovningshistorie andre tropiske lande: Træerne fældes for at gøre plads til kvæg og landbrug. Ofte ryddes jorden med brande, og da klimaforandringerne forværrer tørkeperioderne, breder disse brande sig ukontrolleret og ødelægger endnu større områder af urørt skov. Men når man ser nærmere på, hvem der står bag den seneste tidens massive afskovning, skiller Bolivia sig ud – takket være en uventet aktør.

Den hvide religiøse sekt bag skovhugsten

Hovedårsagen til afskovning i Bolivia er kvægdrift. Det er ofte billigere at købe skovbevokset jord og fælde træerne end at erhverve eksisterende græsningsarealer, forklarer Daniel Larrea, direktør for videnskabs- og teknologi-programmet hos den bolivianske NGO Conservación Amazónica. Derudover risikerer jordbesiddere i Bolivia at miste deres ejendom, hvis de ikke kan dokumentere, at de udnytter den "produktivt" – for eksempel ved at holde kvæg til kødproduktion. Dette skaber et økonomisk incitament til at fælde skov.

Den anden store kilde til afskovning er den hastige udvidelse af sojaavlinger, som er Bolvias største eksportvare målt i vægt. Mellem 2001 og 2021 ødelagde sojafarme i landet omkring 900.000 hektar skov, svarende til størrelsen af Puerto Rico, ifølge en rapport fra 2023 fra den amerikanske nonprofit Amazon Conservation Association (tilknyttet Conservación Amazónica).

Sojaen produceres primært til at imødekomme den globale efterspørgsel efter dyrefoder og sojaolie. Den religiøse gruppe, der står bag en stor del af afskovningen, er en hvid kristen sekt, der aktivt køber og rydder skovområder for at etablere landbrugsjord og kvægfarme. Gruppen, der opererer under navnet "Mennoniternes Kolonier", har i de senere år ekspanderet betydeligt i det østlige Bolivia, hvor de har omdannet store skovarealer til landbrugsjord. Deres aktiviteter er blevet kritiseret af miljøorganisationer, der peger på, at deres metoder bidrager til tabet af biodiversitet og øget CO₂-udledning.

"Der er et klart mønster, hvor disse kolonier systematisk fælder skov for at opfylde økonomiske og religiøse mål. Det er en kombination af religiøs tro og økonomisk gevinst, der driver processen," siger en talsmand for Verdensnaturfonden (WWF) i Bolivia.

Lovgivning og økonomi forstærker problemet

Bolivias lovgivning spiller en central rolle i den fortsatte afskovning. Landejere er forpligtet til at udnytte deres jord "produktivt", hvilket ofte betyder kvægdrift eller landbrug. Dette skaber et system, hvor afskovning bliver en nødvendighed for at bevare ejendomsretten. Derudover er der økonomiske fordele ved at fælde skov frem for at købe allerede ryddet jord, hvilket gør det til en attraktiv løsning for både lokale landmænd og religiøse grupper.

Miljøorganisationer opfordrer til strengere reguleringer og alternative økonomiske modeller for at bremse afskovningen. Men indtil videre fortsætter tabet af skov i et alarmerende tempo, med alvorlige konsekvenser for både det lokale og globale miljø.